D-vitamin bestemmer din hudfarve

Vi får D-vitamin fra solen og fede fisk, og det hjælper os med at bekæmpe alt fra psykiske sygdomme til kræft. Og så kan D-vitamin også være nøglen til at forstå, hvorfor vi menneskers hudtoner kan variere over alt fra mørk chokoladebrun til skrigende pink, når solen skinner på os.

D-vitamin drages af lys hud

Solskinsvitaminet D har, ifølge forskere, nemlig en meget vigtig betydning for, hvorfor verdens befolkning er udstyret med en så bred palette af forskellige hudfarver.

Når din hud bliver udsat for sollys, producerer den det essentielle D-vitamin, som din krop bruger til blandt andet at bekæmpe infektioner. Lyse hudtoner er meget bedre til at producere D-vitamin fra sollys end mørke, og derfor er det smart at være lys, hvis du bor et sted på kloden, hvor Solen er nærig med strålerne.

Derimod har mørk hud et bedre forsvar imod skadelige UV-stråler og er fordelagtig for dem, der lever tæt på ækvator og får masser af sol og vitaminer.

Eskimoer får D-vitamin fra fisk

Da vores forfædre vandrede fra Afrika til koldere breddegrader, hvor Solen ikke er ligeså gavmild, udviklede deres hudfarve sig derefter. Det vil sige, at jo længere nordpå de vandrede, jo lysere blev deres hud. Naturlig selektion betød, at de stærkeste - dem der fik tilpas med D-vitamin - overlevede.

Teorien har også en forklaring på, hvorfor nogle nordboere, for eksempel eskimoer ved de arktiske kyster, alligevel er mørke i huden: De får så meget D-vitamin fra fisk og skaldyr, at de ikke behøver så meget fra Solen. Om sommeren er de til gengæld udsat for høje niveauer af UV-stråling, der reflekteres i is og sne, og det beskytter deres mørke hud dem godt imod.

I Skandinavien døjer vi med for lidt D-vitamin. Det bør vi dog ændre på, da D-vitamin er essentielt for kroppens forsvar.