Det ville der ske, hvis du sprøjtede desinfektion ind i kroppen

Desinfektion i kroppen: Så galt ville det gå

En sarkastisk joke eller et livsfarligt råd? USA's præsident, Donald Trump, har skabt stor røre med sit forslag om at sprøjte desinfektion direkte ind i kroppen i kampen mod coronavirus. Men hvad ville der rent faktisk ske, hvis kroppens indre kom i nærkontakt med de skrappe midler? Få videnskabens bedste bud her.

En sarkastisk joke eller et livsfarligt råd? USA's præsident, Donald Trump, har skabt stor røre med sit forslag om at sprøjte desinfektion direkte ind i kroppen i kampen mod coronavirus. Men hvad ville der rent faktisk ske, hvis kroppens indre kom i nærkontakt med de skrappe midler? Få videnskabens bedste bud her.

Shutterstock

USA’s præsident, Donald Trump, skabte natten til fredag stor virak, da han under et pressemøde luftede ideén om at sprøjte desinficerende midler direkte ind i kroppen i kampen mod coronavirus.

Flere læger advarede efterfølgende kraftigt mod forslaget, hvorefter Trump selv forklarede, at kommentaren blot var et sarkastisk indslag til glæde for journalisterne.

Men hvad ville der rent faktisk ske, hvis kroppens inderside kom i nærkontakt med et desinfektionsmiddel? Få videnskabens bedste bud her. Og for en god ordens skyld: Vi advarer på det kraftigste mod at gøre forsøget, da det er livsfarligt.

Kvæler kroppens ilttransport

Af gode grunde er erfaringer med at sprøjte desinficerende midler, som fx isopropylalkohol og blegemidler, direkte ind i kroppen sparsomme - både når det gælder forsøg og rapporterede uheld. Men mindre undersøgelser viser, at blegemidler i blodbanerne kan medføre alt fra akutte nyreskader til blodpropper.

Årsagen er blandt andet, at de desinficerende midler ødelægger kroppens røde blodlegemer, der har ansvaret for at transportere ilten fra lungerne rundt med blodet til kroppens andre celler. Det gør blodlegemerne ved hjælp af proteinet hæmoglobin, der binder sig til ilten og frigiver den til kroppens væv.

© Shutterstock

Hæmoglobin trækker vejret for cellerne

En af blodets vigtigste opgaver er at forsyne kroppens celler med ilt fra lungerne og at transportere kuldioxid den anden vej. Den opgave løses af de røde blod­legemer, som er fyldt med det jernholdige ­protein hæmoglobin. Det udgør 97 pct. af de røde blod­legemers tørvægt.

Hæmoglobin er et stort molekyle, som be­står af fire proteinkæder med hvert sit jernatom bundet til sig. Ilt fra ind­åndings­luften tiltrækkes af de røde blodlegemers jernatomer, når de kommer tæt på hinanden i lungerne.

Hæmoglobin er så snedigt indrettet, at når et iltmolekyle har bundet sig til det første jernatom, ændrer proteinet form, så de andre jern­atomer får en fremskudt plads
og nemmere kan optage mere ilt. På den måde suger de røde blod­legemer ilt til sig i lungerne, mens det modsatte­ sker ude i kroppens ilthungrende celler.

Når det første iltmolekyle har sluppet sit tag, ændrer proteinet igen form, så de andre iltmole-kyler eksponeres og lettere frigives til cellen. I denne proces bytter ilt pladsen ud med kuldioxid, som er et affaldsprodukt fra cellernes forbrænding.

Kuldioxiden transporteres med blodet til lungerne, hvor det overlader pladsen til nye iltmolekyler, som derefter igen kan forsyne kroppen med ilt.

Når de røde blodlegemer ødelægges, kommer ilten derfor ikke rundt til kroppens organer - og det kan ganske enkelt være fatalt. Samtidig kan kemikalierne medføre betændelse og skader på blodårernes inderside med blodpropper og voldsomme smerter til følge.

Skabt til at smadre celler

Heller ikke en indprøjtning med desinfektionsmidlet isopropylalkohol kan anbefales. Alkoholen ville på samme måde som blegemiddel skabe voldsom ravage på blodårernes inderside, ødelægge de ilttransporterende røde blodlegemer og potentielt efterlade blodpropper.

Også her er erfaringen med indsprøjtninger heldigvis sparsomme. Men personer, der har drukket alkoholen, har både oplevet bevidstløshed, blødninger i maven, ætsninger på spiserøret og fald i blodtrykket - flere er også helt stoppet med at trække vejret.

Håndsprit sprænger virussens forsvar

Håndsprit på hud
/ 4

Alkohol slår hul i cellen

Håndsprittens små alkoholmolekyler kiler sig ind mellem fedtstofmolekylerne i bakteriens cellemembran.

1

Hul i membran dræber celle

Alkoholen slår hul hele vejen igennem cellens membran, så den ikke kan beskytte cellens indre. Bakterien punkterer og er uskadeliggjort.

2

Sprit rammer proteinfolder

Lange kæder af proteiner snor sig ind og ud af bakteriecellers membran. Alkoholmolekyler sætter sig i proteinernes kringlede folder.

3

Folden retter sig ud

Alkohol glatter folderne ud. Dermed er proteinet såkaldt denatureret, og både dets og bakteriens virkning er ødelagt.

4
© Claus Lunau & Shutterstock

Isopropylalkohol tilhører familien af såkaldt toksiske alkoholer, som også omfatter træsprit, metanol, og kølervæske.

Stofferne har den uheldige effekt på kroppen, at de nedbrydes til sure affaldsprodukter, som ændrer kroppens normale PH-værdi, hvilket i sidste ende kan være dødeligt. Det forklarer Niels Ebbehøj, der er overlæge på Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.

"Det er ligegyldigt, hvilket desinfektionsmiddel, der er tale om - de hører IKKE hjemme i kroppen, da det er biologisk aktive stoffer skabt til at ødelægge celler." Niels Ebbehøj - overlæge på Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.

Han understreger, at kemikalierne på ingen måde kan forhindre eller behandle infektion med coronavirus - også selvom de skulle møde en viruspartikel inde i kroppen.

Ethanol, som bl.a. findes i håndsprit, er fx allerede dødeligt ved en dosis på bare 7 promille i kroppen - for at have en desinficerende effekt i en håndsprit, skal koncentrationen helt op på 70 procent.

“Personens egne celler vil gå i stykker før virussen, fordi vores celler er meget mere komplekse og derfor også mere modtagelige,” forklarer Niels Ebbehøj.