Allerede en halv time efter dødsfaldet indtræffer de første synlige dødstegn, de såkaldte ligpletter, som er blåviolette misfarvninger af huden.
Pletterne opstår, fordi blodkredsløbet er standset, og blodet synker mod de lavest liggende dele af kroppen, hvor blodets farvestof, hæmoglobinet, trænger ud i det omgivende væv.
Musklerne stivner – og slappes igen
Tre-fire timer efter dødsfaldet begynder musklerne at stivne. Processen, som kaldes dødsstivhed, skyldes, at der ikke længere kommer energi ud til musklerne. Stivheden forsvinder igen efter et par døgn, når forrådnelsen af kroppen for alvor sætter ind.
Kun knoglerne bliver tilbage
Kroppens bløde dele fortæres hurtigt af mikroorganismer, når et lig er lagt i jorden. Til gengæld forgår skelettet først efter mange år i jorden.
1. Huden ændrer farve
Bakteriers afføring misfarver huden, så den bliver grønlig. På bare få dage begynder huden også at blive løsere og mere porøs.
2. Maven svulmer op
Kroppens bløde væv nedbrydes af bakterier, hvilket frigiver gasser som metan og ammoniak, der ophober sig, så især maven bliver oppustet.
3. Larver spiser af liget
Efter to-tre uger vejer liget 10-20 procent af den oprindelige vægt – dels fordi larver og bakterier fortærer kroppen, dels fordi vandet fordamper.
4. Skelettet bliver liggende
Knogler er sværtnedbrydelige, og hvis der er meget kalk i jorden omkring dem, kan der gå flere hundrede eller tusind år, før de opløses.
Når liget er begravet, typisk cirka en uge efter dødsfaldet, fortsætter forrådnelsen, hvor kroppen bliver spist op indefra af bakterier. De får selskab af orm og larver, som også tager for sig af liget.
Kropsvægten falder til 80 procent
Samtidig fordamper vandet fra kroppen, så liget mister mere og mere af sin vægt. Efter to-tre uger er de fleste af indvoldene og musklerne væk, og i dette stadie vejer kroppen kun 10-20 procent af sin oprindelige vægt.
Efter cirka tre-fire måneder er forrådnelsesprocessen helt ophørt, og tilbage er kun skelettet. Afhængigt af omgivelserne kan der går flere århundreder, før knoglerne er helt opløst.
Jordens indhold af kalk spiller en afgørende rolle for, hvor længe processen varer: Er jorden fattig på kalk, nedbrydes knoglerne forholdsvis hurtigt; er den derimod rig på kalk, kan de bevares i tusinder af år.
Hos velbevarede mosefund, som her Tollundmanden, er forrådnelsen stoppet pga. det sure miljø, liget har ligget i.
Nedbrydningen af kroppen kan i øvrigt forsinkes af det miljø, den ligger i. I meget tørre omgivelser kan kroppen blive til en naturlig mumie, og i et meget surt miljø kan den bevares som et moselig.