Vi skal til at vænne os til en ny og køligere virkelighed.
Undersøgelser fra Stanford University, USA viser nemlig, at menneskets gennemsnitlige kropstemperatur gradvist er faldet siden 1800-tallet.
Derfor er vi i dag ikke 37 grader - men kun 36,6 grader.
En halv million målinger viser fald
Flere forskere har i årenes løb været kritiske over for de 37 grader, da teknologien inden for temperaturmålinger er nået langt siden 1851, hvor den tyske læge Carl Reinhold August Wunderlich satte normalværdien for menneskets sunde kernetemperatur.
Derfor besluttede forskerne fra Standford University at undersøge forskellige datasæt med en samlet pulje på en halv million temperaturmålinger fra årene 1860-2017.
Resultatet viste klart og tydeligt, at menneskets kropstemperatur er faldet.
Mænd, der er født i år 2000, er i gennemsnit 0,59 grader koldere end de mænd, der blev født i starten af 1800-tallet. Og for kvinderne er det tal 0,32 grader - her er første måling dog først registreret i 1890 og ikke i starten af 1800-tallet.
Årsag skal findes i vores udvikling
Det er nærliggende. Men årsagen til temperaturfaldet skal ikke findes i ukorrekte målinger fra Carl Reinhold August Wunderlich hånd.
Vi skal derimod vende os mod vores egen udvikling for at få et svar, mener forskerne. Der er nemlig sket meget med den måde, vi lever på og den mad, vi spiser, hvilket påvirker vores krops funktioner.
Derudover har vacciner og antibiotika styrket vores forsvar mod sygdomme, der nedsætter inflammation i vores væv og gør det mindre nødvendigt for vores krop at skrue temperaturen op.
Fremtiden kan blive endnu koldere
Alt tyder på, at vores kropstemperatur nu er 36,6 grader, er det måske ikke et tal, vi skal vænne os for meget til.
Forskerne ser nemlig intet tegn på, at tendensen stopper foreløbigt. Og selvom der naturligvis er en begrænsning for, hvor kolde vi kan blive, så er det endnu uvist, hvor den er.
Din kernetemperatur beskytter din krop
Alle fugle og pattedyr har en varm, stabil kernetemperatur, da vi er varmblodede organismer, som ikke lader omgivelserne bestemme, hvor varme vi er.
Vores muskelaktivitet og omsætning af fødevarer bliver til varme, og vores hjerne sørger for, at temperaturen bliver holdt på et stabilt niveau.
Hvis vores temperatur begyndte at svinge drastisk, ville vores organer nemlig begynde at tage alvorlig skade.
Hypothalamus er kroppens termostat
Kroppens kernetemperatur bliver reguleret i hypothalamus i mellemhjernen.
Gennem censorer i alt fra hud til rygmarv får hypothalamus besked om temperaturændringer.
Beskeden kunne fx lyde på en temperaturstigning på 1 grad, og i det tilfælde sender hypothalamus signal til kroppens mindste blodkar, arterioler, om at udvide sig. Det gør huden let rødlig og øger svedproduktionen. Når sveden når hudens overflade, fordamper den og forårsager et varmetab.
Hvis hypothalamus får besked om vira og bakterier, er der også her at signalerne til feber udspringer. Det sker i praksis ved, at blodkarrene trækker sig sammen, ligesom der i nogle tilfælde sker sammentrækninger i musklerne.
Det er derfor, at det nogle gange kan føles som om, at vi fryser, når vi har feber.