Din tarm vrimler med liv

I 1982 opdagede forskerne Barry J. Marshall og J. Robin Warren, at mavesår skyldes bakterien Helicobacter pylori. Opdagelsen revolutionerede behandlingen af mavesår, og i 2005 blev forskerne belønnet med Nobelprisen i medicin.

Hormonet cholecystokinin (CCK) produceres i tarmen og styrer normalt udskillelsen af galde og produktionen af enzymer i bugspytkirtlen. Men forsøg med mus viser, at hormonet også spiller en rolle i spredningen af kræft i bugspytkirtlen.

Et netværk af blodårer leverer blod til tyndtarmen. Tyndtarmen er beklædt med en slimhinde og små flige på indersiden, kaldet villi. Gennem villi bliver fordøjet mad overført til blodet, som transporterer næringsstofferne videre rundt i kroppen.

Forskere i Schweiz har udviklet en spiselig robot af gelatine, som bøjer, når den bliver udsat for væske eller luft. Den bionedbrydelige robotarm skal bruges til alt fra overvågning af tarmsystemet til kirurgiske indgreb og medicinleverancer.

E. coli er den fælles betegnelse for en gruppe bakterier, som findes i menneskets tarm. De bremser sygdomsfremkaldende bakterier, men specielle varianter af E. coli kan også give svær diarré og er årsag til mere end to mio. dødsfald årligt.

Forskere fra MIT har udviklet en elektronisk pille, der kan bekæmpe blødende mavesår. Pillen indeholder en tarmvenlig variant af E. coli-bakterien og kan sende signaler til en computer om, hvor i maven blødninger finder sted.

Tyktarmen ligner et stort, fedtet rør, men fungerer i virkeligheden som en svamp, der suger vand og salt ud af maden. Tyktarmens bevægelser sørger for at transportere afføringen den sidste vej ud til endetarmen.