Signalstoffet dopamin

Dopamin - derfor er lykkestoffet vigtigt for dig

Dopamin er et signalstof i hjernen. Det spiller en stor rolle i hjernes belønningssystem, holder dit humør højt og hukommelsen skarp - og så kan mangel på dopamin være årsag til forskellige sygdomme. Bliv klogere på dopamin her.

Dopamin er et signalstof i hjernen. Det spiller en stor rolle i hjernes belønningssystem, holder dit humør højt og hukommelsen skarp - og så kan mangel på dopamin være årsag til forskellige sygdomme. Bliv klogere på dopamin her.

Shutterstock

Dopamin bliver ofte sat i forbindelse med lykke og glæde, men signalstoffet har også andre vigtige funktioner i kroppen.

Her i artiklen kan du blive klogere på, hvad dopamin er, hvilken funktion det har i kroppen, hvordan et højt eller lavt dopamin-niveau påvirker dig, og om du selv kan øge dit dopamin-niveau.

Læs med og få svar på alt det, du skal vide om det lykkeskabende signalstof.

FAQ om dopamin

Hvad er dopamin?

Dopamin er et signalstof, også kaldet neurotransmitter, som primært findes i hjernen og i mave-tarm-kanalen.

Stoffet giver drivkraft til vores handlinger og har særligt stor betydning for reguleringen af vores følelse af velbehag, glæde og lykke.

Dopamin er derfor også kendt som et af de fire lykkestoffer, der alle sammen har forskellige funktioner i kroppen.

De fire lykkestoffer er:

  • Dopamin
  • Serotonin
  • Endorfiner
  • Oxytocin

Dopamin er kemisk set et såkaldt monoamin-molekyle, hvilket også gælder de tre andre lykkestoffer samt adrenalin, norepinephrin, melatonin og normelatonin.

Sammen med signalstofferne adrenalin og noradrenalin, går dopamin også under betegnelsen katekolaminer.

Dopamin har stor betydning for mange af kroppens fysiske og psykiske funktioner, som blandt andet indlæring, motorik, motivation og hukommelse.

Hvordan dannes dopamin i hjernen?

Dopamin dannes i flere områder i hjernen, hvor de største områder er substantia nigraog ventral tegmental i midthjernen. Dopamin dannes af aminosyren tyrosin gennem en to-trins proces.

Tyrosin, DOPA og dopamin
© Shutterstock / Marie Lyng Wium

Først omdannes aminosyren tyrosin til den kemiske forbindelse dihydroxyfenylalanin (DOPA), som så omdannes til dopamin ved hjælp af enzymtypen decarboxylaser.

Dopamin kan så omdannes videre til noradrenalin og adrenalin.

Video: Få dopamin forklaret på 2 minutter

Funktion: Hvad gør dopamin ved kroppen?

Dopamin er væsentlig for mange af kroppens funktioner.

Som signalstof har dopamin betydning for:

  • Humør
  • Lystfølelse
  • Hukommelse
  • Motivation
  • Bevægelse
  • Læring og opmærksomhed
  • Søvn
  • Ophidselse

Dopamin spiller også en rolle i vores blodbaner, hvor det frigives som hormon. Her har det blandt andet betydning for det, der i daglig tale kaldes for “fight or flight”-responsen. Det er din krops reaktion, et adrenalinkick, som bliver aktiveret i stressede situationer, eller når du bliver bange.

Hjernens belønningssystem: Hvordan gør dopamin dig lykkelig?

Dopamin er især kendt for at være et lykkestof. Det giver dig en følelse af nydelse og motiverer dig til at fortsætte med at gøre noget, fordi du oplever den positive følelse.

Det skyldes, at dopamin er en vigtig del af hjernens belønningssystem.

Belønningssystemet er ud fra et evolutionært synspunkt designet til at belønne dig, når du gør ting, som skal til for at overleve. Det vil sige, når du spiser, drikker, reproducerer eller konkurrerer om at overleve.

Gennem et kompliceret samspil mellem dopamin, oxytocin og endorfiner i hjernens belønningssystem, opnår du derfor en tilstand af belønning og lykke, når du gør disse ting.

Mennesket ønsker at opnå denne tilstand, og derfor jagter vi adfærd, som aktiverer og udløser dopamin i vores belønningssystem.

Og det er netop derfor, at junkfood, sukker, euforiserende stoffer og likes på sociale medier er vanedannende. De er nemlig alle triggere, der aktiverer og frigiver en stor mængde dopamin i hjernen. Når du mærker den lykkefølelse, er det naturligt at forsøge at opnå den igen ved at gentage den handling, der har udløst den.

Symptomer: For meget eller mangel på dopamin

Et ubalanceret dopamin-niveau vil opleves forskelligt, alt efter om du har for meget dopamin i hjernen eller dopamin-mangel.

Hvilke sygdomme kan et ubalanceret dopamin-niveauet føre til?

Når der er ubalance i hjernens dopamin-niveau kan det føre til flere forskellige typer sygdomme såsom parkinsons syge, skizofreni og depression, men også til koncentrationsproblemer, afhængighed eller misbrug.

Her får du en forklaring på, hvordan et ubalanceret dopamin-niveau kan have betydning for forskellige sygdomme.

Depression

Som det også er tilfældet med mange andre psykiske sygdomme, så skyldes depression flere forskellige faktorer. Eksperter er dog enige om, at mængden af signalstofferne dopamin og serotonin har betydning for udviklingen af depression.

Nogle af de primære symptomer ved depression er: manglende motivation, en følelse af hjælpeløshed og manglende interesse for ting, som du normalt interesserer dig for.

Eksperter mener, at disse symptomer kan skyldes, at dopamin-processerne ikke fungerer, som de skal, og at det blandt andet kan være udløst af længerevarende smerte, stress eller traumer.

Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en af de mest omfattende, komplekse og kroniske lidelser, som angriber nervesystemet.

Sygdommen forårsager problemer med bevægelsesevnen og tiltager over tid.

En af hovedårsagerne til parkinsons sygdom er, at nervecellerne i hjernedelen substantia nigra, gradvist ødelægges og dermed udskiller mindre og mindre dopamin.

Manglen på dopamin er forklaringen på de motoriske symptomer ved parkinsons sygdom. Da dopamin er et væsentlig signalstof, som overfører nervesignaler mellem hjerneceller, bliver det derfor sværere at kontrollere sine bevægelser, efterhånden som dopamin-niveauet falder.

De primære motoriske symptomer ved parkinsons sygdom er:

  • Rystende hænder, kæbe og ben
  • Stivhed
  • Vanskeligheder ved koordination og hurtige bevægelser
  • Utilsigtede og ukontrollerbare bevægelser
  • Svækket balance

Der kan desuden komme non-motoriske symptomer ved parkinsons sygdom, da der også ses en mindre produktion af signalstofferne serotonin, noradrenalin, acetylkolin samt andre væsentlige nerveceller.

De non-motoriske symptomer varierer meget fra person til person, men kan komme til udtryk ved hukommelsesbesvær, depression, søvnproblemer, træthed, og andre mentale ændringer, som kan påvirke følelser, humør og tanker.

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor nervecellerne svækkes ved parkinsons sygdom.

ADHD

ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, som begynder i barndommen og kan fortsætte op i voksenalderen. Symptomerne ved ADHD er hyperaktivitet, impulsivitet og koncentrationsbesvær.

ADHD opstår på grund af et lavt dopamin-niveau, som medfører nedsat evne til at transportere dopamin og noradrenalin rundt i hjernen. Det skyldes altså en biologisk forstyrrelse.

Skizofreni

Skizofreni skyldes en kombination af flere forskellige faktorer - både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Man regner med, at dopamin har betydning for udviklingen af sygdommen. Hypotesen er, at skizofreni skyldes overfølsomhed eller en for stor mængde dopamin i den forreste del af hjernens frontallap, den præfrontale cortex. Den antipsykotiske medicin, man kan anvende ved behandlingen, virker blandt andet ved at blokere en stor del af dopamin-aktiviteten i hjernen.

Hvordan kan man måle dopamin-niveauet?

Der findes ikke nogen metode, som gør det muligt at måle den helt præcise mængde af dopamin i hjernen.

Det er dog muligt at måle niveauet af signalstoffer og dermed dopamin i blodet, men det viser ikke dopamin-niveauet i selve nervesystemet.

Et hold forskere er imidlertid kommet frem til, at man kan måle tætheden af den såkaldte dopamin-transporter (DAT), som er et protein, der er i positiv korrelation med nerveceller, som bruger dopamin. Det vil altså sige, at hvis tætheden af DAT stiger, så forudsiger det en stigning i mængden af dopamin.

Målingen sker ved indsprøjtning af et radioaktivt materiale, der binder sig til DAT, som forskerne så kan måle på et kamera. Metoden bliver dog ikke brugt uden for forsøgslokalet endnu.

Dopamin frigives i synapsen i en nervecelle

De fleste nerveceller har samme opbygning. Nervecellens axon, er den del, der påvirker andre celler med signaler, og dendrit er den del af nervecellen, som modtager dopamin eller andre impulser. Dopamin transporteres i vesikler, hvorfra dopamin tømmes og frigives i synapsekløften. Når dopamin frigives i synapsen, binder det sig sig enten til receptorer eller bliver ‘støvsuget’ væk af DAT.

© Shutterstock

Hvad er DAT?

DAT, dopamin-transporter, er en neurotransmitter-transporter, som fjerner signalstoffer i synapsen, efter de er blevet brugt.

Når dopamin frigives mellem nervecellerne, for eksempel når vi gør noget, som gør os glade, er det vigtigt, at dopamin bliver ‘støvsuget’ væk fra synapsen igen.

Synapsen er et lille mellemrum mellem to nerveceller, neuroner, hvor nerverne udveksler information med hinanden. DAT’s rolle er at fjerne dopamin fra synapsekløften, så signalstoffet kan blive cirkuleret tilbage til nerven og genbrugt.

Hvis DAT ikke fungerer, kan det medføre dopaminmangel, som fx kan gøre, at man ikke vil opleve samme følelse af glæde igen.

DAT kan også blive blokeret, hvilket blandt andet ses ved det euforiserende stof kokain. Her gør blokeringen, at mængden af dopamin øges i synapsen.

Hvilken rolle spiller dopamin i forhold til euforiserende stoffer?

De euforiserende stoffer kokain, ecstasy og amfetamin virker alle ved, at de aktiverer og udløser dopamin i hjernen.

Disse stoffer er meget afhængighedsskabende, da de skaber store udsving i følelser og humør. Efter indtagelse af stofferne er man i en tilstand af lykke og eufori, hvorefter man rammes af en dyb nedtur, når stofferne er ude af kroppen. Virkningen af stofferne er kortvarig, og derfor udløser det ofte en trang hos (mis)brugeren til at gøre det igen.

Mange stoffer som kokain, amfetamin, morfin, heroin, nikotin og alkohol er afhængighedsskabende, fordi de påvirker hjernens niveau af dopamin enten direkte eller indirekte.

Ved indtagelse af stoffer bliver hjernens biologi, dopamin-systemet og mekanismer for lykke og belønninger væsentligt forstyrret. Det betyder, at følelsen af eufori, lykke og selve belønningseffekten vil aftage over tid – og jo længere et misbrug står på.

Det bliver derfor nødvendigt at indtage en større mængde stoffer for at opnå samme virkning, og i sidste ende vil stofferne kun indtages for at holde abstinenserne væk.

En undersøgelse fra 2017 har understreget, at stofmisbrug kan påvirke dopamin-niveauet. Her fandt man ud af, at regelmæssig brug af stimulanser, som euforiserende stoffer, påvirker aktiveringen af dopamin og signalstoffets evne. I undersøgelsen så man et betydeligt fald af dopamin-receptorer og dermed frigivelsen af dopamin hos stofmisbrugere. Faldet medfører blandt andet, at det bliver sværere at opleve de positive virkninger af dopamin, og at det derfor er nødvendigt med en større mængde stoffer for at opleve rusen.

Kan man øge sit dopamin-niveau naturligt?

Du kan godt øge dit dopamin-niveau naturligt. Dopamin er vigtigt for vores humør, bevægelser, hukommelse og motivation - og heldigvis er vi gode til at balancere dopamin-niveauet selv.

Men ønsker du at gøre mere for at balancere eller booste dit dopamin-niveau i hjernen, kan du gøre det helt naturligt med få ændringer i din kost og livsstil.

Mad der har et højt indhold af tyrosin
© Shutterstock

1. Spis mad med tyrosin

Aminosyren tyrosin er forstadiet og en væsentlig byggesten for signalstoffet dopamin. Tyrosin kan indtages gennem kosten, og dermed kan det også potentielt øge mængden af dopamin i hjernen.

Undersøgelser har vist, at kost, som er rig på tyrosin, kan forbedre hukommelsen og ens mentale ydeevne.

Fødevarer med et højt indhold af tyrosin:

  • Kylling og andre fjerkræ
  • Mejeriprodukter (ost, æg, mælk)
  • Avocado
  • Græskar- og sesamfrø
  • Soja og bælgfrugter

Omvendt har et studie også vist, at hvis man undgår tyrosin i sin kost, vil niveauet af dopamin falde.

Motion øger niveauet af dopamin
© Shutterstock

2. Dyrk ofte motion

Vi har alle hørt, at motion kan øge niveauet af endorfiner og dopamin - og dermed gøre dig i bedre humør.

Faktisk skal der blot 10 minutters træning til at se en forbedring i humøret, men skal effekten være rigtig høj, kræver det mindst 20 minutters træning.

Effekterne skyldes sandsynligvis ikke kun ændringer i dopamin-niveauet. En undersøgelse lavet på rotter har dog understreget, at motion kan øge frigivelsen af dopamin og øge mængden af dopaminreceptorer i hjernens belønningscenter.

Flere undersøgelser har desuden vist, at træning flere gange om ugen, kan forbedre bevægelser og den motoriske kontrol hos personer med parkinsons sygdom, hvilket igen tyder på, at træning har en gavnlig effekt for dopamin.

Musik øger mængden af dopamin
© Shutterstock

3. Lyt til musik

Plejer du også at få boostet dit humør, når du sætter din favoritsang på? Det er der nemlig en god grund til.

Flere undersøgelser af hjernen har vist, at lytning til musik kan øge aktiviteten i hjernens belønningscenter, som også er rig på dopamin.

Anden forskning har desuden vist, at musik kan være med til at forbedre den finmotoriske kontrol hos mennesker med parkinsons sygdom.

Nok søvn balancere dopamin-niveauet
© Shutterstock

4. Få nok søvn

Når dopamin frigives i hjernen, giver det en følelse af at være vågen og frisk. Derfor er det også naturligt, at der frigives større mængder dopamin om morgenen, når vi skal vågne op, end om aftenen, når det er tid til at sove.

Men får du ikke nok søvn, vil det forstyrre denne naturlige process.

Har du haft en nat uden søvn, kan du sikkert genkende den lidt spøjse fornemmelse i krop og hoved. Du vil selvfølgelig opleve træthed, men måske også have svært ved at holde koncentrationen og koordinere dine bevægelser.

Og det er der god grund til. Den manglende søvn er nemlig med til at reducere tilgængeligheden af dopamin-receptorer, og dermed frigivelsen af dopamin, markant.

Så hvis du vil have et balanceret dopaminniveau, et højt koncentrationsniveau og kontrol over dine bevægelser, så er søvnen din trofaste makker.