Efter offentliggørelsen af en stor undersøgelse i 2019 er forskerne ikke længere i tvivl – den elektriske tandbørste overgår den traditionelle og beskytter både tænder og tandkød mere effektivt.
Undersøgelsen strakte sig over 11 år, hvor effektiviteten af de to slags tandbørster blev sammenlignet.
Testdeltagere med elektriske tandbørster havde et sundere tandkød, færre huller og beholdt deres tænder længere end de, som børstede manuelt.
Fordelen ved den elektriske tandbørste er, at den roterer og derved fjerner bakteriebelægninger mere effektivt. Jo færre bakteriebelægninger, des færre huller i tænderne.
Undersøgelsen viste, at brug af en elektrisk tandbørste reducerede risikoen for huller i tænderne med 18 pct. i forhold til børstning med en traditionel tandbørste.