Ikke engang enæggede tvillinger, som ellers har 100 procent identiske gener, har samme fingeraftryk. Af samme årsag accepterer politiet og domstolene overalt i verden fingeraftryk som fældende bevismateriale.
Når en person skal identificeres ud fra et fingeraftryk, fastslår efterforskeren først, hvilken type af fingeraftryk der er tale om.
Fingeraftryk inddeles i tre hovedtyper med hver sit karakteristiske mønster: slynger, buer og hvirvler.
Fingeraftrykkets overordnede opbygning er bestemt af generne, men de finere detaljer dannes tilfældigt under fosterudviklingen.
I tredje og fjerde graviditetsmåned udvider væsketryk huden på fingrene til en slags “pude”. Når trykket aftager igen, foldes huden, og dermed opstår hvirvler, buer og slynger i et mønster, som er forskelligt fra finger til finger og fra person til person. Og når det først er dannet, ændrer mønsteret sig ikke.
Om hvert aftryk virkelig er enestående, kan kun afgøres ved at sammenligne alle menneskers fingerspidser, hvilket selvfølgelig er umuligt. Men ud fra statistiske modeller er forskere nået frem til, at sandsynligheden for et fuldstændigt match er lig nul.
