At slippe en vind er ofte pinligt og ikke særligt velanset. Ingen ønsker at sidde i en hørm af andres tarmgasser. Derfor har de fleste af os en indgroet social refleks, der strammer analkanalen til, så presserende prutter ikke fiser ud til jobsamtalen eller på den første date.
Prutterne opstår i forbindelse med nedbrydning af madrester, hvor bakterier i tyktarmen danner gasser som metan, brint, kuldioxid og hydrogensulfid. Gasserne øger trykket i tarmen, der leverer et udslip 5-15 gange om dagen for at udligne trykket.
Men holder vi prutterne inde, er det stigende tryk vedvarende, hvilket kan resultere i ubehag, bøvser, oppustethed, mavesmerter og ukontrollabel fjærten.
Tilbageholdte prutter er også blevet foreslået som en betydelig faktor i udviklingen af divertikulitis – en tarmsygdom, hvor der opstår betændelse i tyktarmsudposninger. Forskere har dog haft svært ved entydigt at dokumentere sammenhængen.
Prutterne udåndes
Når analkanalen er spærret for gennemgang, udskilles en del af gasserne via en anden rute. Det forhøjede tryk i tarmen presser gasserne ud gennem tarmvæggen og ind i kroppens blodcirkulation. Herfra sendes de op til lungerne, hvorfra prutterne udåndes.