Svaret - for nogle - er en operation, der kan tilføje mellem 7 og 15 centimeter til patientens højde, og som kirurger i blandt andet USA, Storbritannien og Tyrkiet melder om stigende interesse for.
Dog er der et par hager ved indgrebet.
Udover en pris på op til 150.000 dollars kræver proceduren et smertefuldt brud på begge ben for at opnå den ønskede effekt.
Knogler trækkes fra hinanden
Indgrebet foregår på den måde, at en læge brækker begge patientens lår- eller skinneben for at indsætte justerbare metalsøm i knoglen.
Sømmene er fæstnet til en teleskopstang, som kan forlænges med en magnetisk fjernbetjening.
På den måde bliver konglerne langsom trukket fra hinanden, mens bruddet heler naturligt sammen, når knoglen har nået den ønskede længde.
En proces, der typisk tager nogle uger.
En lignende procedure er allerede kendt fra behandlinger af patienter med vækstforstyrrelser.
Men det er noget helt nyt, at almindelige mennesker vælger at betale af egen lomme for operationen for at føje ekstra centimeter til højden.