Linsen: Opskåret linse afslører aflange fibre
Bag regnbuehinden ligger linsen. Den fire millimeter brede, elastiske skive sørger for at lede lyset, der kommer igennem pupillen, over på nethinden, så du kan se skarpt. Linsen består kun af én slags celler – linsefibre – som findes i et væld af udviklingsstadier og er arrangeret i flere lag med de ældste fibre inderst.
Strålelegemet: Væske udspiler øjet
Bag iris ligger en kirtel kaldet strålelegemet. Her produceres en særlig glasklar væske, som bl.a. holder øjet udspilet ved at sørge for et stabilt væsketryk. Strålelegemet holder også fast i en masse små, fine tråde, der kan trække i linsen, så den ændrer form.
Iris: Muskler lukker lyset ind
Som et bølget landskab omkring den sorte pupil ligger regnbuehinden, iris. Hinden regulerer mængden af lys, der rammer det indre øje, og består af to forskellige muskellag, som sørger for at udvide og mindske pupillens størrelse.
Tårekirtlen: Kirtel danner potent cocktail af proteiner, salte og vand
Under det øverste øjenlåg sidder øjets største tårekirtel, der har til opgave at producere tårevæske. Kirtlen er opdelt i store klaser med kirtelceller, som sørger for at producere en blanding af vand, proteiner og salte. Væsken beskytter bl.a. hornhindens overflade og løber ud ad øjenkrogen, når du er ked af det.
Nethinden: Millioner af nerveceller skaber farvesyn
På øjets bagvæg sidder nethinden. Her findes mere end 130 millioner nerveceller eller fotoreceptorer, som behandler de lysindtryk, der kommer ind fra pupillen. Fotoreceptorerne kan primært opdeles i to typer: “stave”, som på grund af deres høje lysfølsomhed bruges ved mørkesyn, og “tappe”, som bruges under gode lysforhold og skaber vores farvesyn.
Den optiske nerve: Elektriske signaler sender billeder til hjernen
I nethinden løber synsnerven, som ved hjælp af elektriske signaler overfører de visuelle indtryk fra nethinden til hjernen. Synsnervens begyndelse kan ses som et klart afgrænset område, kaldet papillen, med en central del, hvor øjets blodkar mødes.
Kunstigt øje: 3D-printer skaber lysreceptorer på overflade af glas
Øjets millioner af enkeltdele og enorme kompleksitet gør det svært at efterligne. Men nu er det for første gang lykkedes forskere at 3D-printe en række billedopfattende sensorer på en halvkugleformet overflade af glas. Dermed har de skabt et såkaldt bionisk øje. Næste store skridt er at finde en metode til at printe lysreceptorerne på en blød overflade.
