Alle mennesker bærer faktisk rundt på hundredvis af små dyr, som lever en stille og upåagtet tilværelse på vores krop. Der skal dog mikroskop til, hvis man vil se nærmere på sine ubudne logerende, for de såkaldte hårsækmider er ikke mere end 0,2-0,3 mm lange.
Miderne, der har en krop med otte korte ben og en lang tyk hale, holder til i talgkirtlerne i huden og i hårsækkene, hvor de enkelte hår udspringer. Her sidder de med hovedet nedad og lever af døde hudceller og væske fra sved- og talgkirtler. En enkelt hun kan lægge op imod 25 æg i en enkelt hårsæk.
De unge mider sidder tæt pakket i hårsækken, mens de udvikler sig, men når de bliver voksne, kryber de ud, parrer sig og finder en ny hårsæk, hvor de kan lægge deres æg. Efter æglægningen dør de. Hele processen tager omkring to uger. Et gennemsnitsmenneske bærer rundt på omkring 1000 mider.
De fleste sidder i panden, men man finder også miderne omkring næsen, i øregangene, omkring øjenlågene og hos kvinder desuden i huden omkring brystvorterne. Det er herfra, de fleste af os får vores første hårsækmider. Når børn bliver ammet, kryber miderne fra huden omkring brystvorterne over på barnets pande.
Hårsækmider er måske ulækre, men de gør tilsyneladende ingen skade. Ganske få mennesker kan opleve en allergisk reaktion, men for de fleste er husmiderne faktisk gavnlige. Ifølge nogle forskre virker miderne nemlig som “gymnastik” for immunsystemet, der konstant skal bekæmpe de små dyr.