Har vi overflødige kropsdele?

Menneskekroppen er udviklet gennem hundrede tusinder af år og er derfor meget præcist indrettet til at klare de opgaver og levevilkår, den bliver udsat for. Alligevel tyder noget på, at evolutionen ikke har kunnet følge med alle ændringerne i menneskets livsstil.

Nogle dele af kroppen som for eksempel visdomstænder og kropsbehåring har således været nyttige hos mennesker, der skulle tygge grov kost og ikke levede i opvarmede huse. Men hår og visdomstænder er overflødige i dag, hvor mennesket har tøj nok, bor i huse og spiser letfordøjelig føde.

Omvendt kan et organ, der umiddelbart virker overflødigt, faktisk have en funktion, som vi bare ikke har forstået endnu. Det kan også være, at organet kun er nødvendigt ved stress eller alvorlig sygdom. Andre kropsdele er måske overflødige hos det voksne menneske, men er til gengæld vigtige i løbet af fostrets udvikling. Endelig har nogle kropsdele, fx halebenet, skiftet funktion undervejs. Den rolle, kropsdelene havde for vores forfædre, er udspillet, men i stedet for at forsvinde i løbet af evolutionen har de fået nye roller i kroppen.

Bihulerne Bihulernes funktion er ukendt. Nogle forskere mener, at de oprindeligt formede ansigtet, men at de nu bekæmper virus og bakterier fra næsen.

Biæggestokkene I det tidlige fosterstadie udvikler mandens og kvindens kønsorganer sig ens. Det giver overflødige dele som fx kvinders biæggestokke, der modsvarer mænds sædleder.

Halebenet Halebenet er den sidste rest af vores forfædres hale. Det kan altså virke overflødigt hos det moderne menneske, men er det ikke. Halebenet beskytter nemlig organerne i bækkenet.

Visdomstænder Visdomstænder var nyttige for vores forfædre, der fik grov kost, som blade, rødder og kød. I dag er de helt unødvendige.

Brystvorter Mænd har brystvorter, der er overflødige. De kan føres tilbage til den fælles skabelon for de to køn i det tidlige fosterstadie. Den indeholder bl.a. brystvorter, der derfor er bevaret hos mænd.

Den mandlige livmoder Den fælles skabelon for kønsorganerne, der dannes i fosterstadiet, indeholder det, der senere bliver til kvindens livmoder. Mænd har derfor en lille livmoderstruktur.

Det 13. par ribben Nogle mennesker har et 13. par ribben. Det har vores nærmeste slægtninge, fx chimpanser, også. Så måske er de et levn fra dengang, mennesket gik på fire ben.

Kropsbehåring Kropsbehåringens oprindelige funktion, der var at holde kroppen varm, er helt overflødig i dag, hvor mennesket går med tøj på kroppen.

Lilletåen Nogle har ment, at lilletåen var unyttig, fordi den ikke længere bliver brugt til at gribe omkring grene. Det er forkert. Alle tæer, også lilletåen, hjælper os med at holde balancen og gå oprejst.