Højt blodtryk kædes sammen med skrumpehjerne
En undersøgelse fra University College of London har afsløret en sammenhæng mellem højt blodtryk i 40-årsalderen og tab af hjernevæv senere i livet.
Forskerne har taget udgangspunkt i data fra en stor gruppe mennesker, der har været med i et livslangt forskningsprojekt siden, de blev født i 1946. De har alle fået målt deres helbred, herunder deres blodtryk, omkring hvert tiende år.
Forskerne inviterede 502 af personerne, som nu er omkring 70 år, til at deltage i undersøgelsen og blive hjerneskannet.
Vidste du, at du kan få en blodtryksmåler med i velkomstgave, når du vælger at abonnere på Illustreret Videnskab?
Skanningerne viste, at personer med et højt diastolisk blodtryk i alderen 36 til 43, havde mindre af hjernens såkaldte hvide substans som 70-årige.
Og de, der havde et højt systolisk blodtryk i samme alderspænd, viste især en mindre volumen i hjernens hukommelsescentral hippocampus.
Hvad er systolisk og diastolisk blodtryk?
Blodtrykket angives med to forskellige tal - et tal for det systoliske blodtryk og et tal for det diastoliske blodtryk. På en digital blodtryksmåler aflæses det systoliske blodtryk som det højeste tal i toppen og det diastoliske blodtryk som det laveste i bunden.
Det systoliske blodtryk er en måling af det maksimale tryk i en pulsåre, når hjertet trækker sig sammen og sender blod ud i kroppen. Det systoliske blodtryk kaldes derfor også for slagtrykket, og et normalt systolisk blodtryk er på 120 eller derunder.
Det diastoliske blodtryk er et udtryk for trykket i pulsårene mellem hjertets slag, og derfor kaldes det diastoliske blodtryk også for hviletrykket. Et normalt diastolisk blodtryk er på 80 eller derunder.
Om højt blodtryk er den direkte årsag til de skrumpende hjerner er endnu for tidligt at sige. Tidligere undersøgelser har dog slået fast, at højt blodtryk er skadeligt for hjernen, da det kan ødelægge blodkar og nedsætte blodtilstrømningen til hjernen.
Ifølge forskerne bag den nye undersøgelse er det derfor også nærliggende, at højt blodtryk kan være årsagen til tab af hjernevæv.
Højt blodtryk og udvikling af demens
Tab af hjernevæv er ofte en forløber for demenssygdomme som fx Alzheimers, og forskerne var derfor også interesserede i at teste de 70-åriges kognitive evner. De fandt ikke umiddelbart nogle tegn på hukommelsesbesvær eller lignende.
Det er dog ikke ensbetydende med, at forsøgspersonerne ikke vil komme til at udvikle demens i fremtiden, da sygdommens første tegn ofte kommer nogle år efter tab af hjernevæv. Forskerne fortsætter derfor også med at følge forsøgspersonerne og få et retvisende resultat.
En hollandsk undersøgelse har dog allerede styrket mistanken mod forhøjet blodtryk og udvikling af demens.
De hollandske forskere fandt nemlig ud af, at blodtryksnedsættende medicin øger blodgennemstrømningen i hjerneregionen hippocampus, hvilket ser ud til at nedsætte risikoen for at udvikle demens.
Hippocampus er central for mennesket evne til at lære og huske.
Højt blodtryk kan være svært at opdage
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har hver femte forhøjet blodtryk. Alligevel er der mange mennesker, der ikke ved, at de lider af det.
Årsagen er, at forhøjet blodtryk kan være symptomfri. Nogle mennesker kan dog mærke gener som let hovedpine, mild svimmelhed og hjertebanken.
Det kan derfor være en god idé at få målt sit blodtryk regelmæssigt. Blodtrykket kan fx måles med en digital blodtryksmåler, der kan bruges i hjemmet, og som er let at anvende og aflæse.
Når du vælger at abonnere på Illustreret Videnskab kan du lige nu få en blodtryksmåler som velkomstgave.
Blodtryksmåleren giver præcise målinger, overholder alle gældende standarder og giver mulighed for, at op til to personer kan følge deres historik og blive endnu klogere på deres blodtryk og helbred.
Bliv klogere på dit blodtryk: Få en blodtryksmåler og et abonnement på Illustreret Videnskab
