Forskerne kender endnu ikke alle mekanismerne bag kløe, men det klør blandt andet, når stoffet histamin stimulerer nerveceller i huden.
Histamin udskilles af særlige celler i huden som reaktion på en påvirkning, fx fra et insektbid. Stoffet binder sig til receptorer for enden af nervecellerne, som sender kløe-beskeden videre til hjernen.
Når det klør, vil vi gerne kradse, og hvis den kløende fornemmelse skyldes insekter eller parasitter på eller i huden, giver det mening at kradse i et forsøg på at fjerne synderen.
Der er dog en anden grund til, at vi kradser, når det klør, for kradsen kan formindske ubehaget ved kløe ved at erstatte den kløende følelse med let smerte. Godt nok får hjernen besked om kløe gennem særlige nervebaner, men beskeden om kløe tager de samme hovedveje af nervebundter som beskeden om smerte.
Det udnytter vi, når vi påfører os selv let smerte ved at kradse på den kløende hud, for når vi gør det, bliver signalerne om kløe undertrykt.