En irriterende og vedholdende sitren ved det ene øje er næsten altid fænomenet muskeltics, der kan føles, som om nogen ganske blidt og forsigtigt rykker i øjenlåget.
Muskeltics skyldes overaktive muskelfibre i musklerne omkring øjet, der i forvejen er kroppens hurtigste muskler og derfor har nemt ved at vibrere.
Lidelsen kan ramme begge øjenlåg, men undersøgelser viser, at det øverste oftest udfører de generende sammentrækninger.
Tics kan skyldes livsstil
Selvom muskeltics ved øjet i langt de fleste tilfælde er ufarlige, kan det være en god idé at gå til lægen, hvis de bliver ved med at komme igen.
Tics kan nemlig dukke op som et symptom på en stresset livsstil med fx søvnunderskud eller for meget koffein, og lægen kan foreslå ændrede rutiner, der kan afhjælpe ticene.