Hvad sker der, når jeg nyser?

Hvordan foregår et nys, og er det farligt at holde et nys inde?

Hvordan foregår et nys, og er det farligt at holde et nys inde?

Shutterstock

Det kilder lidt i næsen og kort efter … ahhhchuuuu!

Nyset er en vigtig refleks, som smider mikroorganismer og chikanerende stoffer, fx støv, pollen eller hår, ud af luftvejene og afværger infektioner.

For nogle er refleksen dog drønirriterende – fx personer med høfeber. Og så kan et nys være decideret livsfarligt for personer, som er i fare for fx lungeprolaps eller har aneurismer, dvs. udvidede pulsårer, som kan briste.

Nysets kontrolcenter sidder i hjernestammen, som forbinder hjernen og rygmarven. Når hjernestammen modtager signaler fra nerveceller i næseborene, bliver informationen sendt videre til lungerne og mellemgulvet, som sætter gang i nyset.

Processen bag et nys er automatiseret og begynder, når ubudne gæster trænger ind i næseborene.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

1. Næsenerver aktiveres

Indtrængende mikroorganismer eller pollen opfanges af nervecellernes receptorer i næseborene. Nervecellerne producerer signalstoffet neuromedin B, som sendes ind til hjernestammen.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

2. Nysecenter sender besked

I hjernestammen findes kroppens nysecenter. Signalstofferne binder sig til nerveceller i et område kaldet SpV. Herefter sendes der besked videre til det område, som styrer vores udånding.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

3. Lungerne fyrer nyset af

Nervesignaler når ned til mellemgulvet, som i hurtige ryk tager en dyb indånding. Derefter trækker musklerne i brystet sig sammen, hvilket får luften til at skyde ud af lungerne.

Kroppens trang til at nyse er særlig stor, når vi er inficeret med virus eller har en allergisk reaktion. Undersøgelser har vist, at et enkelt nys kan sprede ca. 40.000 virusholdige dråber, som kan blive hængende i luften i op mod ti minutter og har en rækkevidde på 7-8 meter.

Til sammenligning resulterer hoste eller fem minutters uafbrudt talestrøm i ca. 3000 dråber. Et nys er altså en perfekt måde for virus at sprede sig på.

Nys kan brække ribben

Nys gør mest skade, hvis vi forsøger at holde dem inde, da optakten til nyset opbygger et gevaldigt tryk i luftvejene. Forskere har målt trykket i luftrøret til at være 7000 pascal inden et nys. Til sammenligning er trykket i luftrøret blot 200 pascal, når vi dyrker motion og er forpustede.

Holder vi nyset inde, kan trykket føre til alvorlige indre skader – lige fra sprængte trommehinder og beskadigede blodkar til brækkede ribben og hjerneskader.