Der går to rør ned i kroppen fra vores svælg.
Forrest luftrøret med struben, der leder luft til og fra lungerne, og bagved spiserøret, som fører mad, drikke, mundvand og slim fra næse og bihuler ned i mavesækken.
For enden af tungen sidder der en flap kaldet strubelåget.
Hver gang man synker, klapper strubelåget ned og lukker for struben, så den tyggede mad kun kan komme ned i spiserøret og ikke i luftrøret.
Det sker reflektorisk, uden at vi behøver at skænke det en tanke.
Men det kan gå galt, fx hvis man taler, mens man spiser, eller hvis man lider af en sygdom, som generer de nerver, der styrer synkemusklerne i halsen.
Så kan det ske, at man ikke når at lukke strubelåget, før maden synkes, og noget af den kan da ryge ned i luftvejen i stedet for i spiserøret – man har “fået noget i den gale hals”.
Offeret selv og eventuelle tilstedeværende er som regel ikke i tvivl om, at der er noget galt. Påvirkningen af slimhinden i strube og luftrør udløser straks hoste for at få fremmedlegemet op af luftvejen.
Det stakkels offer hoster og sprutter og kan blive ildrød i ansigtet af anstrengelse.
Som regel lykkes det hurtigt at få renset luftvejen, så man kan spise normalt videre.
Men hvis man har forsøgt at synke en stor klump mad uden at tygge den, eller muskulaturen i halsen er afslappet af rigelig alkoholindtagelse, kan det ske, at luftvejen blokeres. Så er der er fare for kvælning.
Hvert år registreres der mange dødsfald på grund af en fødeklump i luftrøret.
I nogle af tilfældene tror man først, at der er tale om et hjerteanfald, fordi der ikke umiddelbart er tegn på spærring af luftvejen.
Men ved obduktionen finder man alligevel en fødeklump i struben, og man mener, at den deraf følgende kraftige overstimulation af følenerver i området kan bevirke et reflektorisk hjertestop.