Strålebehandling bruges fx til kræftpatienter for at slå kræftcellerne ihjel, men desværre skader strålerne også de sunde celler. Det samme sker, når vi bliver røntgenfotograferet. Strålerne kan skade kroppen på to måder.
For det første kan de give akutte forbrændinger ved voldsom bestråling. For det andet kan der vise sig langsigtede skader op til 20 år efter bestrålingen. Denne risiko løber alle, der bliver røntgenfotograferet, men statistisk set er den meget lille.
Fx fører én af 100.000 røntgenfotograferinger af lunger eller hofter til et kræfttilfælde. For CT-skanninger, hvor patienten ligger i et rør med roterende røntgenkilder, er tallet én ud af 1000 patienter. Statistikken bygger på undersøgelser af dødeligheden for personer, der blev udsat for bestråling i forbindelse med atombombningerne af de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i 1945.
Kræftrisikoen er altså til stede, og derfor bør man ikke blive røntgenfotograferet, uden at der er en god grund. I Danmark er der dog ingen regler for, hvor mange gange en patient må blive røntgenfotograferet. Sammenlignet med andre strålekilder er bestrålingen under en røntgenfotografering nemlig meget lille. Fx bliver vi udsat for større bestråling på en flyvetur pga. kosmisk stråling.