Det menneskelige øjes evne til at adskille to punkter angives som en vinkel, idet den afhænger af afstanden mellem øje og objekt. Denne vinkel er cirka 0,005 grader, så vi kan skelne 200 punkter i et synsfelt på en grad.
Hvis man antager, at det totale synsfelt er 120 grader både lodret og vandret, løber det samlede antal billedpunkter, som øjet kan skelne, op i 576.000.000. Man kan således sige, at menneskets øje har en opløsning på 576 megapixels.
Det er langt mere end de 8-10 megapixels, der er blevet standarden i digitale kameraer, men tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes. Det skyldes først og fremmest, at øjets lysfølsomme sanseceller ligger langt tættere i den såkaldte gule plet på nethinden, der opfatter det, som vi fokuserer direkte på.
Allerede lige uden for denne centrale del af nethinden falder tætheden af sanseceller drastisk. Det betyder, at vi har svært ved at skelne mellem detaljer i omgivelserne af det, vi fokuserer på.