Hvad er immunforsvaret?
Immunforsvaret er kroppens vigtigste værn mod infektion med fremmede mikroorganismer som fx bakterier, virusser, parasitter og svampe.
Immunforsvaret består af en række komplekse forsvarsmekanismer, der hver især har til opgave at finde, dræbe, nedbryde og ikke mindst lagre information om de ubudne gæster. På den måde kan kroppen lære, hvordan den effektivt skal nedkæmpe en specifik virus eller bakterie næste gang, den møde den.
Immunforsvaret arbejder på højtryk hver eneste dag, men ofte mærke vi det kun, når en infektion formår at tage bo i vores krop. Så mærker vi fx symptomer som feber ved sygdom eller smerte og rødme ved et inficeret sår.
Nogle af de vigtigste soldater i kampen mod infektion er de hvide blodlegemer, der skabes i knoglemarven og som danner grundlag for forskellige immunceller i det, der kaldes det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar.
Hvad er det medfødte immunforsvar?
Det medfødte immunforsvar – også kaldt det uspecifikke immunforsvar - er forprogrammeret til at genkende generelle træk ved eksempelvis virus eller bakterier og angribe dem, så snart de trænger ind i kroppen.
Det medfødte immunforsvar består af forskellige celletyper, plasmaprotein i blodet samt fysiske og kemiske barriere som fx hud, hår, sved, slimhinder, tårer og enzymer i mave-tarm-kanalen.
Cellerne i det medfødte immunforsvar inddeles i granulocytter, makrofager, naturlige dræberceller og dendritceller.
Granulocytter er først på pletten
Granulocytter er nogle små immunceller, der opfanger de kemiske stoffer, som bakterier og virusser udskiller.
Granulocytter anses som immunforsvarets første forsvarslinje, da de på kort tid kan kravle ud af blodbanen og angribe de indtrængende mikroorganismer. Når granulocytterne når frem til bakterier eller virusser udskiller de en række stoffer, der både dræber udsletter mikroorganismerne og immuncellerne selv.
De døde mikroorganismer og granulocytter ses fx i et sår i form af pus. Granulocytter lever kun i kort tid, og derfor producerer kroppen milliarder af dem.
Makrofager er immunforsvarets ædedolke
Makrofager - også kaldt monocytter - er nogle relativt store immunceller, der via receptorer kan genkende og nedbryde bakterier, virus, døde celler og alt andet, der ikke ligner sunde kropsceller. Makrofager lever – modsat granulocytterne – i flere måneder, og spiller også en vigtig rolle i det erhvervede immunsystem.
Makrofagerne præsenterer nemlig stumper af virus eller bakterier, såkaldte antigener, over for kroppens B-celler og T-celler, så de begynder at danne antistoffer og reagerer prompte ved næste møde med den pågældende mikroorganisme.
Naturlige dræberceller tvinger syge celler til selvmord
Naturlige dræberceller er en dødbringende celletype, der angriber inficerede kropsceller ved enten at gnave hul på deres overflade eller tvinge dem til et form for celleselvmord kaldt apoptose. De naturlige dræberceller udskiller nemlig et særligt protein, der kan interagere med proteiner på den syge celles membran og få cellen til at slå sig selv ihjel indefra.
Modsat T-dræbercellerne i det erhvervede immunsvar skal de naturlige dræberceller ikke aktiveres, og derfor patruljerer de konstant for inficerede celler. Det gør dem til et et vigtigt våben i kampen mod de fremmede mikroorganismer.
Dendritiske celler udstiller fjenden
Dendritiske celler er kendetegnet ved deres fangarme, og de findes i huden og på overfladen af fx lunger, næse og mave.
Dendritcellerne fanger bakterier og virusser, og ligesom makrofagerne er de et vigtigt bindeled mellem det medfødte og det erhvervede immunforsvar. De dendritiske celler præsenterer nemlig også antigener for T-celler og B-celler, så de er forberedte på en lignende infektion i fremtiden.
Hvad er det erhvervede immunforsvar?
Det erhvervede immunforsvar – også kaldt det specifikke immunforsvar – reagerer ikke første gang, kroppen bliver angrebet af en mikroorganisme.
Efter et angreb kan det til gengæld huske fjenden og har et effektivt og skræddersyet forsvar parat til det næste møde. Vacciner virker bl.a. ved at aktivere denne del af immunforsvaret og på den måde gøre os immune over for sygdomme.
Cellerne i det erhvervede immunforsvar består af såkaldte lymfocytter kaldt T-lymfocytter og B-lymfocytter.
T-celler er skræddersyede dræbermaskiner
T-lymforcytter - også kaldt T-celler - er en gruppe af celler i det erhvervede immunforsvar, der aktiveres én efter én.
De første T-celler, der aktiveres er T-hjælpecellerne. T-hjælpecellerne vækkes, når de via receptorer på deres cellemembran opfanger antigener fra fx makrofagerne eller dendritcellerne. Herfra begynder de hurtigt at klone sig, og nogle af de kloner bliver til T-huskeceller, der husker det antigen, som blev præsenteret for dem.
De resterende T-hjælpeceller tilkalder makrofager, aktiverer T-dræberceller og stimulerer B-lymfocytterne, også kaldt B-celler, til at danne antistoffer.
T-dræbercellerne går direkte efter inficerede celler i vores krop. De genkender mikroorganismens antigen på de inficerede celler, og på den måde adskiller de dem fra de raske. Ved hjælp af kemiske stoffer gennemhuller T-dræbercellen de inficerede cellers membran og slår dem effektivt ihjel.
Når de inficerede celler er døde, kommer makrofagerne og æder dem.
Brislen godkender T-celler
Godkendt: T-celle angriber fremmed mikroorganisme
T-cellen (blå) genkender og angriber proteiner (gul), der findes på virus og bakterier. Brislen lader T-cellen overleve og sender den ud i kroppen som en del af immunforsvaret.
Dumpet: T-celle genkender ikke fremmed mikroorganisme
T-cellen (blå) identificerer ikke proteiner (gul) fra bakterier og virus, der kan skade kroppen. Brislen vurderer, at T-cellen er ubrugelig for kroppens immunforsvar og lader derfor cellen gå til grunde.
Dumpet: T-celle angriber kroppens egne celler
T-cellen (blå) angriber proteiner (grå) fra kroppens egne celler. Brislen afgør, at T-cellen er for farlig at sende ud i kroppen, hvor den vil angribe raske celler.
B-celler danner antistoffer
B-lymfocytter - eller B-celler - har primært til opgave at producere antistoffer, der gør det nemmere at nedbryde mikroorganismer, inden de inficerer kroppens celler.
Når B-cellen fx møder en bakterie vil den sammenligne sit antistof med bakteriens antigen. Hvis der er match, udskiller B-cellen antigenet på sin overflade, og nu kan en T-huskecelle så stimulere og aktivere B-cellen ved at udskille hormonet cytokin.
Det får B-cellen til at klone sig selv - nogle kloner bliver til plasmaceller, der er specialdesignet til at lave antistoffer, mens andre bliver B-huskeceller, der hurtigt genkender antigenet i fremtiden.
Antistoffer består af proteiner og kaldes også for immunoglobuliner. Antistoffer har en karakteristisk Y-form og findes i fem grundstrukturer - IgG, IgA, IgM, IgE og IgD, der hver har forskellige funktioner. IgA spiller eksempelvis en vigtig rolle i forsvaret af slimhinder i blandt andet næse og mave.
Hver type antistof har også en variabel del, som gør, at der er uendeligt mange variationer af antistoffer.
Når antistoffer frigives i kroppen, går de på jagt efter den bakterie eller virus, som de er skræddersyet til at genkende. Når antistoffer finder sit mål binder den sig til den pågældende mikroorganismer og gør den ude af stand til at dele sig og komme ind i vores celler.
Hvad er nedsat immunforsvar?
Selvom immunforsvaret er en velsmurt maskine, så fungerer det ikke altid optimalt.
Immunforsvaret kan eksempelvis blive svækket af immundæmpende medicin til behandling af fx gigt og astma. Ved disse sygdomme går de hvide blodlegemer nemlig fejlagtigt til angreb på kroppen eller reagerer uhensigtsmæssig på ufarlig stimuli. Derfor er der behov for medicinen for at holde immunforsvaret under kontrol.
Man skal derfor heller ikke droppe sin immundæmpende medicin i et forsøg på at styrke sit immunforsvar. Gør man det, vil den underliggende sygdom blusse op og skabe inflammation, der sætter immunforsvaret under øget pres.
Immunforsvaret bliver også nedsat naturligt med alderen.
Op til omkring 60-årsalderen fungerer immunforsvaret godt hos de fleste og håndterer normale infektioner. Herefter svækkes det typisk.
Men dit immunforsvar har ikke nødvendigvis samme alder som dig. Nogle 60-årige har et immunforsvar, som var de 20 år yngre. Andre har et som en 80-årig. Et stærkt immunforsvar kan altså være genetisk bestemt, men den største forskel skaber vi selv
For dit immunforsvar bliver, ifølge forskere, også påvirket af klassiske livsstilsfaktorer, som du heldigvis selv kan justere på.
Sådan kan du styrke dit immunforsvar
Dit immunforsvar ældes med dig, men ikke nødvendigvis i samme hastighed. Her får du forskernes råd til et ungt immunforsvar:
- Motion: Flere studier har vist en sammenhæng mellem motion, fx 10.000 skridt om dagen, og et sundt immunforsvar.
- Vitamin D: Undersøgelser viser bl.a., at vitamin D er med til at mindske risikoen for infektioner i luftvejene. Doseringen er vigtig, så spørg sin læge.
- Probiotika: Mælkesyre- og bifidobakterier holder din tarmflora sund, og det gavner immunforsvaret.
- Minimér længerevarende stress: Selvom forskning peger på, at kortvarige perioder med stress kan styrke vores immunforsvar, er der noget, der tyder på, at lange perioder med psykisk eller fysisk stress svækker immunforsvaret. Forskere mener, at det blandt andet skyldes en ophobning af stress-hormonet kortisol. Selvom kortisol virker anti-inflammatorisk, kan det i store mængder og over længere perioder få den modsatte effekt.
- Stop med at ryge: Tobaksrygning påvirker stort set alle immunceller og kan dermed svække både det medfødte og det erhvervede immunforsvar.
- Undgå overvægt: Forskning viser, at overvægt og øget inflammation påvirker immunforsvarets reaktionsevne.
- Få nok søvn: Flere undersøgelser peger på, at en god nats søvn gør underværker for immunforsvaret. Ifølge en tysk undersøgelse kan søvn øge T-cellernes effektivitet, og flere forsøg har slået fast, at folk, der får nok søvn efter en vaccination, oplever et bedre immunforsvar end dem, der ikke får sovet.