SHUTTERSTOCK / MIKKEL JUUL JENSEN
Brækket knogle

Hvordan heler en brækket knogle?

Knogler er de mest robuste strukturer i kroppen, men et uheldigt fald kan få dem til at brække. Men hvordan vokser en knogle egentlig sammen igen?

Selvom knoglevæv er fire gange stærkere end beton, vil de fleste mennesker i løbet af et liv komme ud for et uheld, hvor en eller flere knogler brækker.

Når skadestuen modtager en patient med et knoglebrud, foretages først en røntgenundersøgelse, og lægen fastslår brudendernes placering.

Herefter gælder det om at bringe brudenderne i korrekt anatomisk stilling. Dermed sikrer lægen, at mindst muligt nyt væv skal dannes for at genforene knogleenderne, og at bruddet ikke vokser skævt sammen.

Brudenderne holdes på plads

Dernæst skal brudenderne holdes sikkert på plads, indtil knoglerne er groet sammen. Det sker ofte ved at lægge en gipsbandage eller en skinne, som foruden at give støtte også virker smertelindrende, da de brækkede knogleender dermed ikke kan bevæge sig og skade omkringliggende væv og nerver.

I komplicerede tilfælde er det nødvendigt at fiksere brudenderne med eksempelvis metaltråd, søm eller skruer, hvilket kræver et kirurgisk indgreb.

En tommelfingerregel siger, at det tager dobbelt så lang tid for et brud i nedre halvdel af kroppen at hele (16 uger) som i øvre halvdel (8 uger). Hos børn heler brud dog generelt dobbelt så hurtigt, mens det hos ældre typisk går langsommere.

Brækkede knogler bløder

En brækket knogle betyder ofte uger og måneder i gips, men bagefter er det helede brud ofte knoglens stærkeste del. Forstå hvordan kroppen genopbygger knækkede knogler i galleriet herunder.

© Mikkel Juul Jensen

1. Blodet strømmer til brudfladen

Når en knogle brækker, rives flere blodkar over i knoglebrudfladen og danner en blodansamling mellem brudenderne.

© Mikkel Juul Jensen

2. Stamceller danner nyt knoglevæv

Såkaldte osteogene stamceller strømmer til og begynder at danne nyt knoglevæv. Samtidig vokser blodkar sammen på tværs af bruddet.

© Mikkel Juul Jensen

3. Blodansamling omdannes til brusk

De osteogene celler danner et brusklignende væv, som i løbet af nogle måneder optager kalksalte og bliver hårdere og hårdere.

© Mikkel Juul Jensen

4. Knoglen bliver hel igen

Efter flere måneder er bruddet helet. I helingsperioden har den beskadigede legemsdel været holdt i ro, hvilket har gjort alt undtagen det nydannede knoglevæv svagere.

Knogler har brug for modstand

Knogler nedbryder og genopbygger sig selv, når de udsættes for belastning. Allerede i 1800-tallet fandt den tyske anatom Julius Wolff ud af, at knogler bliver mere solide, jo større belastning de udsættes for.

Knogler

Til venstre en almindelig knogle og til højre en porøs knogle.

© MIKKEL JUUL JENSEN

Omvendt udhules de og bliver porøse, når de ikke belastes – som det fx ses hos astronauter i vægtløs tilstand.