Normalt trækker mennesket vejret cirka hvert fjerde sekund, men trænede fridykkere kan holde vejret i mere end ti minutter og springer dermed omkring 150 åndedrag over.
De manglende åndedrag stiller store krav til kroppen, som ikke alene må nøjes med meget små mængder ilt, men også skal kunne udholde den mælkesyre, musklerne danner, når de arbejder uden ilt.
Sådan klarer kroppen sig uden ilt
Psyken kommer ligeledes på en hård prøve, når den skal håndtere frygten for druknedøden, og slapper fridykkeren ikke helt af, vil stresshormoner få hjertet til at slå hurtigere, så ilten opbruges hurtigt.
Ud over almindelig fysisk og mental træning opøver fridykkere evnen til at holde vejret og klare sig næsten uden ilt – den såkaldte dykkerrefleks – ved hjælp af en række særlige åndedrætsteknikker.
I en af øvelserne holder dykkeren vejret i et minut, mens han er i ro.
Bagefter, og stadig uden at trække vejret, skal han gå, så langt han overhovedet magter. Derefter tager han en dyb indånding og får åndedrættet under kontrol. Efter et par minutter gentager han øvelsen.
Umiddelbart inden en konkurrence laver fridykkeren en sekvens af øvelser, som nedsætter stofskiftet, åndedrættet, hjerteslaget og mængden af CO2 i blodet. Åndedrætsøvelserne har bl.a. til formål at udvaske store mængder CO2 af blodet.
