Rygning dræber mere end 8 mio. mennesker om året og er ansvarlig for op mod 90 pct. af alle lungekræftstilfælde. Forskerne anslår, at rygere har 15-30 gange større risiko for at få lungekræft end ikke-rygere.
Kræftfremkaldende stoffer i røgen skader lungecellerne og forårsager mutationer i dna’et. Genetiske analyser har afsløret, at lungecellerne hos rygere, der inhalerer en pakke cigaretter om dagen, i løbet af et år bliver ramt af 150 nye mutationer.
Mutationer kan få lungeceller til at opføre sig usædvanligt og dele sig ustyrligt, hvilket kan føre til dannelsen af kræftsvulster. Antallet af mutationer i lungecellerne er tæt forbundet med, hvor meget røg de har været udsat for. Derfor stiger risikoen for lungekræft, jo mere en person ryger.
Kæderygere reparerer dna-skader mere effektivt
Men ifølge ny forskning ophører antallet af nye mutationer i hærdede rygere, som har røget en pakke smøger om dagen i mere end 23 år. Og det forklarer, hvordan nogle storrygere formår at leve et langt liv med masser af cigaretter uden at få lungekræft.
Lungecellerne lader til at tilpasse sig den vedvarende tobaksrøg ved at reparere dna-skaderne mere effektivt og slippe af med mutationerne.
Forskerne vil nu undersøge, hvorfor nogle personer kan reparere dna-skader, mens andre ikke kan, da det kan give en metode til tidligt at bestemme den individuelle risiko for at udvikle lungekræft.