Håndsprit virker ved at ødelægge cellemembranen
Håndsprit dræber bakterier, virus og mange andre mikroorganismer og desinficerer derved hænderne.
Effekten skyldes håndsprittens indhold af alkohol på mindst 60 procent, som ødelægger mikroorganismernes cellemembran med en nærmest eksploderende effekt.
Cellemembraner består af fedtstoffer og proteiner, og alkohol har en skadelig virkning på begge komponenter.
Alkoholmolekyler kiler sig ind mellem fedtstofmolekyler i cellemembranen, så den kollapser.
Proteinerne er meget lange molekyler, der ligesom en sammenfiltret ledning er foldet på en helt bestemt måde.
Hver enkelt fold er vigtig for, at proteinet fungerer korrekt, men alkohol kiler sig ind mellem folderne og retter dem ud, hvilket ødelægger proteinet.
Sådan springer alkohol bakterier i stykker
Håndsprit angriber virus og bakterier på to fronter ved både at gennemhulle cellemembraner og slukke for proteiners funktion.
Alkohol slår hul i cellen
Håndsprittens små alkoholmolekyler kiler sig ind mellem fedtstofmolekylerne i bakteriens cellemembran.
Hul i membran dræber celle
Alkoholen slår hul hele vejen igennem cellens membran, så den ikke kan beskytte cellens indre. Bakterien punkterer og er uskadeliggjort.
Sprit rammer proteinfolder
Lange kæder af proteiner snor sig ind og ud af bakteriecellers membran. Alkoholmolekyler sætter sig i proteinernes kringlede folder.
Folden retter sig ud
Alkohol glatter folderne ud. Dermed er proteinet såkaldt denatureret, og både dets og bakteriens virkning er ødelagt.
Håndsprit mod coronavirus
God håndhygiejne er ifølge myndighederne et af de bedste forsvar mod coronavirus. Bedst er det, hvis du kan komme til at vaske dine hænder med vand og sæbe.
Sæbe kan nemlig effektivt opløse virussens beskyttende fedtmembran og gøre den inaktiv.
Hvis ikke du har adgang til vand og sæbe, er håndsprit et godt alternativ.
Håndsprit med en opløsning på 60-80 procent ethanol kan, ligesom sæben, opløse coronavirussens fedtmembran. Det skal dog være en alkoholprocent i det leje, da en lavere ethanolprocent ikke virker så godt. Alkohol som fx whisky og vodka med 40 procent ethanol vil fx ikke kunne opløse virussen ligeså effektivt.
Sådan laver du din egen håndsprit
Bemærk, at ikke alle ingredienser i opskriften er godkendt til hudpleje, og at opskriften kun bør bruges, hvis der ikke er et alternativ i nærheden fx vand og sæbe eller fabriksproduceret håndsprit.
Opskriften tager udgangspunkt i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) vejledning.
Opskrift på 1 liters hjemmelavet håndsprit
Det skal du bruge:
- Et målebæger
- En 1-liters beholder
- Evt. en tragt
- Evt. handsker
- Evt. en ske med langt skaft
- Flere mindre beholdere, der kan opbevare den færdige håndsprit. Beholderne skal kunne lukkes tæt til og må meget gerne have en pumpefunktion, så håndspritten ikke bliver forurenet.
Derudover skal du have følgende ingredienser:
- 110 ml sterilt og destilleret vand. Hvis du ikke har det til rådighed kan du koge og afkøle vand fra hanen.
- 15 ml glycerin 98 %
- 42 ml brintoverilte 3 %
- 833 ml husholdningssprit med 96 %
Sådan gør du:
- 833 ml husholdningssprit hældes over i en 1-liters beholder.
- Derefter hælder du de 42 ml brintoverilten i beholderen. Brug evt. handsker til at beskytte dine hænder, da brintoverilte er et ætsende blegemiddel.
- Derefter tilsætter du 15 ml glycerol, der virker fugtende på huden. Bemærk at glycerol er ret tyktflydende, så brug dit sterile vand til at opløse evt. rester i målebægeret. På den måde får du den fulde mængde med i din håndsprit.
- Slut af med at tilføje resten af dit sterile vand. Miks ingredienserne med en ske eller sæt en prop eller et låg på beholderen og ryst den forsigtigt.
- Når ingredienserne er mikset, skal du hurtigst muligt hælde håndspritten op i mindre og tætlukkede beholdere.
- Lad der gå 72 timer før du tager håndspritten i brug. Så er du nemlig sikker på, at alkoholen har dræbt evt. bakterier eller lignende i de små beholdere.
Dræber håndsprit alle bakterier?
Producenter hævder ofte, at håndsprit uskadeliggør 99,9 procent af alle bakterier, men virkeligheden er en lidt anden.
For det første kan nogle bakterier danne sporer, der er usårlige over for alkohol og senere kan udvikle sig til bakterier. Det gælder fx Clostridium, der giver alvorlige tarminfektioner.
For det andet kræver en effektiv virkning, at hænderne ikke er snavsede og fedtede, fordi alkoholen i så fald har svært ved at komme i kontakt med mikroorganismerne.
For det tredje skal alkoholen have tid til at virke. Det sker ved at gnide hænderne, indtil de føles helt tørre.