På verdensplan lider over 400 millioner mennesker af sukkersyge, der findes i mere end 30 varianter.
Mest almindelig er den såkaldte type 2-sukkersyge, som udgør omkring 95 pct. af tilfældene. Varianten blev tidligere kaldt "gammelmandssukkersyge", fordi den typisk udvikler sig med alderen og hænger sammen med andre aldersrelaterede lidelser som overvægt, forhøjet blodtryk og tendens til åreforkalkning.
Ved type 2-diabetes er cellerne i muskler, fedtvæv og leveren mindre følsomme over for hormonet insulin, og det gør det svært for dem at optage sukker.
Insulin produceres i bugspytkirtlen og virker som en nøgle, der åbner for cellernes sukkeroptag.
Insulin giver cellerne brændstof
Hormonet insulin dannes i bugspytkirtlen og sendes via blodet ud til kroppens celler. Her hjælper det cellerne med at optage sukker.
1. Blodsukkeret stiger
Når vi har indtaget et måltid, bliver maden hurtigt nedbrudt i mavesækken og tyndtarmen. Herfra vandrer næringsstoffer, bl.a. sukkerstoffet glukose, ud i blodet.
2. Insulinfabrik går i gang
Bugspytkirtlen registrerer, at der nu er store mængder sukker i blodet. Organet reagerer ved at øge produktionen af hormonet insulin og sende det ud i blodbanen.
3. Celler optager sukker
Insulinen binder sig til receptorer på kroppens celler, som nu kan optage sukker fra blodet. Cellerne bruger sukkeret som brændstof eller byggesten til andre stoffer.
Hvis insulinen ikke virker, vil sukkeret ophobe sig i blodet og i værste fald forårsage alvorlige skader på blodkarrene.
I nogle type- 2-tilfælde forstærkes problemet af, at insulinproduktionen er nedsat.
Det samme gælder for den næstmest udbredte variant af sukkersyge, type 1. Her skyldes manglen på insulin, at immunforsvaret ved en fejl angriber og dræber bugspytkirtlens såkaldte betaceller, som har til opgave at producere hormonet.