Hvorfor bliver man rød i hovedet?

I forhistorisk tid, før mennesket fik et sprog, var rødme et vigtigt signal, som kunne afsløre vores humør og følelser som vrede, angst og kærlighed. Også i dag er det almindeligt at rødme, når man føler sig eksempelvis flov, usikker eller forelsket. Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan man rødmer.

Nogle bliver blussende røde i hele ansigtet, andre i nakken, og så er der nogle, der får små røde pletter i ansigtet eller på halsen. Rødmen er arveligt betinget, og vi har ikke selv indflydelse på, om vi rødmer. Tilstanden udløses nemlig af det autonome nervesystem, som fungerer uafhængigt af vores vilje. Når vi oplever de situationer, der frembringer rødme, aktiveres den del af det autonome nervesystem, der kaldes grænsestrengen. Den ligger i brysthulen.

Via nervetråde sender grænsestrengen besked ud i kroppen til de små blodkar, der udvider sig. Det giver en øget blodgennemstrømning, der viser sig som rødmen. Nogle mennesker rødmer så ekstremt, at tilstanden kan være invaliderende, fordi den kan føre til social isolation og forringet livskvalitet. I dette tilfælde kan et kirurgisk indgreb være en løsning. Ved operationen skærer kirurgen grænsestrengen over med to små snit – ét på forsiden af brystkassen og ét i armhulen. Mere end 90 pct. af de patienter, der har været plaget af en voldsom rødme, oplever en positiv effekt af denne behandling, der dog kan have bivirkninger.