Det skyldes, at det ikke er lige meget, hvornår vi sover. Vores søvn skal helst passe sammen med vores indbyggede biologiske ur, der tikker med omkring 25 timer i døgnet og sørger for, at kroppen fysiologisk er indstillet på enten hvile eller aktivitet.
Hormonproduktionen, kropstemperaturen og nervesystemet følger dette faste mønster døgnet igennem. Når vi står op samme tid hver morgen, bliver det biologiske ur nulstillet, og vi fungerer optimalt.
Sover vi længere, bringer vi uorden i systemet, og vi får en søvn af dårlig kvalitet, fordi kroppen er indstillet på aktivitet. Når vi vågner langt op ad dagen efter fx en nat i byen, opvejer de ekstra timers søvn om formiddagen altså ikke fuldt ud den søvn, vi er gået glip af i nattens løb.
Dertil kommer, at vores kropstemperatur på det tidspunkt er for nedadgående. Temperaturen bevæger sig op og ned i løbet af døgnet. Den topper omkring middag, og derefter falder den jævnt i løbet af eftermiddagen og aftenen, indtil vi går i seng.
Temperatur og søvnighed hænger altså sammen. Jo lavere temperatur, jo mere søvnige bliver vi. Derfor kan man ofte føle stærk trang til at sove igen, selv om man har sovet hele formiddagen efter en glad aften og nat i byen.