Søvnforskere har længe diskuteret, om opdelingen i A- og B-mennesker skyldes noget rent fysiologisk, eller om det mere er et spørgsmål om vane. Men noget tyder på, at det er vores krop, der dikterer sovetiderne.
Det ser ud til, at A-mennesker har et mindre søvnbehov end B-mennesker, og at de har lettere ved at vågne og falde i søvn. Andre undersøgelser har også vist, at nogle mennesker har en naturlig døgnrytme, som er længere end 24 timer.
De har svært ved at få deres døgn til at passe med almindelige arbejds- og sovetider. I et forsøg på at “forlænge døgnet” går de sent i seng og bliver derved til B-mennesker. I øvrigt peger flere ting på, at det er lettere for et A-menneske at ændre vaner til B end det modsatte.