Hvorfor er nogle mennesker myggemagneter?

De blodsugende myg udvælger deres særligt appetitlige ofre med hjælp fra hundredvis af sensorer, der kan opsnuse alt fra din ånde til din blodtype på op til 50 meters afstand.

Shutterstock

En sværm af myg, der indtager terrassen, kan ødelægge enhver hyggelig sommeraften.

Og har du en oplevelse af at være lidt mere uheldig end din sidemakker, når det kommer til antallet af kløende og hævede forhøjninger på huden, kan der være noget om det.

De blodtørstige insekter udvælger nemlig ikke deres ofre helt tilfældigt.

Nogle mennesker er særligt appetitlige

Ifølge undersøgelser er et estimat på omkring 20 procent af befolkningen så uheldige at være særligt udsatte og appetitlige for myggene sammenlignet med resten af befolkningen.

Myggene bruger særlige antenner fyldt med hundredvis af forskellige sensorer til at udpege de mest attraktive ofre, og sensorerne er i stand til at opspore duftstoffer og udåndigsstoffer som kuldioxid og acetone på helt op mod 50 meters afstand.

8 ting myg tiltrækkes særligt af

Fysiologiske parametre som kropsvarme, lugt, udåndingsluft og blodtype kan være med til at sende de tyndsnablede insekter i din retning.

  • Farver

    Myggens synssans virker bedst sidst på eftermiddagen, hvor lyset ikke er så skarpt. Mørke farver som sort, mørkeblå og rød skiller sig ud og opfanges bedre af myggene.

  • Kuldioxid

    Indhold af kuldioxid i udåndingsluften har en dragende effekt på myg. Et højt stofskifte øger produktionen af kuldioxid.

  • Kropstemperatur

    Kropstemperaturen spiller en rolle. Jo mere varme kroppen udskiller, desto mere attraktiv er den for myggene.

  • Størrelse

    Store mennesker får flere stik, da de har flere celler og derfor danner mere kuldioxid og varme.

  • Udåndingsluft

    Myg drages af acetone, som de opsnuser i udåndingsluften fra især diabetikere, fastende og personer, der spiser få kulhydrater.

  • Graviditet

    Gravide kvinder får dobbelt så mange myggestik som ikke-gravide. Det kan skyldes størrelsen, men også at gravide danner mere kropsvarme og udskiller særlige duftstoffer.

  • Blodtype

    Myg tiltrækkes af særlige blodtyper. Undersøgelser har vist, at myg i gennemsnit lander næsten dobbelt så mange gange på personer med blodtype O som på personer med blodtype A.

  • Motion

    Mælkesyre, der bliver dannet i musklerne under motion, tiltrækker også myggene.

Læs også:

Kroppen

Hvorfor bliver du træt efter spisning?

1 minut
Kroppen

Derfor nyser du

4 minutter
Blister - hvad er en blist?
Kroppen

Blister - hvad er en blist?

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!