Skaderne ved et skudsår opstår, fordi projektilet rammer kroppen med stor hastighed. Når et projektil fyres af, har det en høj bevægelsesenergi (kinetisk energi). Idet kroppen bliver ramt, bremses projektilet op, og herved overføres bevægelsesenergien til vævet.
Hvis skuddet er affyret tæt på, kan det destruere vævet i op til 30 gange projektilets diameter. Også projektilets form har betydning for omfanget af skader. Fordi tyngdepunktet ligger bagtil i projektilet, begynder det at rotere, når det bremses af vævet.
Dermed kan det afgive energi til et større areal, og vævsskaderne bliver tilsvarende større. På samme måde øges skaderne, hvis projektilet deformeres eller går i stykker, når det rammer kroppen.
Et skudsår er dødeligt, hvis projektilet sprænger hul i hjertet eller hovedpulsåren, ligesom skud gennem hjernen kan medføre døden i løbet af få sekunder.