Allergikere plages af tilstoppede næser, rindende øjne og jævnlige nys. Ingen af symptomerne er dog nær så belastende som den djævelske kløe.
Både hud og øjne kan klø insisterende, når immunforsvaret udløser en allergisk reaktion pga. de såkaldte allergener fra fx pollen, dyrepels eller fødevarer.
Kløen opstår, fordi immunforsvarets mastceller frigiver histamin. Stoffet stimulerer sensoriske nerveceller i huden, som via rygmarven sender signalet videre op til hjernen. Her bearbejdes signalet og aktiverer en kløerefleks.
Udover allergisk kløen er histamin også ansvarlig for kløen fra udslæt, tør hud og insektstik.
Kædereaktion sætter kløen i gang
1. Histamin sættes fri
Antistoffer på immunforsvarets mastceller genkender allergener fra fx pollen, kattehår eller insektstik. Mastcellerne frigiver herefter histamin, som aktiverer nerveceller i huden.
2. Nerver advarer hjernen
Via neuroner i rygmarven bliver nervesignalet ført op til hjernen. Her bearbejdes signalet i forskellige områder som thalamus samt i sensoriske og motoriske områder i hjernebarken.
3. Hjernen aktiverer kløe
De motoriske områder får os til at kradse på det kløende sted. Hjerneregionen PAG sender herefter signaler til rygmarven, som nedtoner signalerne om kløe og udløser en kort lindring.
Da histamin er nøglen til kløe, behandles allergikere ofte med antihistaminer for at lægge en dæmper på lidelserne.
Meningen med kløe er måske lidt svært at forstå. For hvor det giver god mening, at immunforsvaret stimulerer nys og tilstoppede næser for at forhindre indtrængende mikroorganismer og allergener, er pointen i kløe lidt mere uklar.
Kløerefleksen findes dog hos langt de fleste dyr og er udviklet som en forsvarsmekanisme til at fjerne parasitter fra huden.