Hvorfor har vi to næsebor?
Når næseborene alligevel mødes i næsehulen, hvordan kan det så være, at vi er blevet forsynet med to næsebor?
Pattedyr er ikke alene om at have to næsebor. Denne indretning findes også hos de fleste fisk, padder, krybdyr og fugle. Blandt årsagerne til dobbeltheden er, at det kan give en bedre lugtesans, når der er to indgange for duftstoffer.
Hos mange dyr sidder næseborene ret adskilt fra hinanden og giver dermed større chance for at opfange duftene i omgivelserne og måske også for at retningsbestemme kilden til dem. Derudover kan to små næsebor være bedre end ét stort, da det giver mindre risiko for, at fremmedlegemer ryger ind i åbningerne, og det kan også give mere strukturel styrke til dyrets hoved og snude. Hos os mennesker giver den bruskholdige skillevæg mellem næseborene således en god afstivning af næsen.
Næsebor er med til at regulere varmen
Hos mange pattedyr kan de to næsebor desuden spille en rolle for vand- og temperaturbalancen. Snuden og næsehulen med deres relativt store indre overfladeareal er nemlig et vigtigt åndedrætsorgan, når det gælder evnen til at bevare vand og varme i kroppen under vejrtrækningen. Næsens indre overflade og næsehulen er nemlig rigt forsynet med små blodkar, som gør det muligt at opvarme indåndingsluften og gøre den fugtig, inden den trækkes ned i lungerne og åndes ud igen. Dette sikrer en optimal gasudveksling i lungerne, og at kropskernen bevarer en temperatur på 37 grader celsius.
Tilsvarende er to næsebor med det større overfladeareal også en fordel for over-ophedede dyr, som ikke har svedkirtler, men som i stedet nedbringer kropstemperaturen ved at lade vand fordampe fra overfladen af deres snude og næsehulens indre.
