Hvorfor ligger spiserør og luftrør så tæt på hinanden?
Burde evolutionen ikke have adskilt vores luftrør fra spiserøret, når det kan være livsfarligt at få mad i det gale rør?
Hos mennesker og andre landpattedyr ligger luftrørets åbning meget tæt på spiserørets.
Placeringen er umiddelbart risikabel, når vi synker madstykker, fordi de kan havne i det gale rør.
Normalt får vi dog ikke mad galt i halsen, fordi et såkaldt strubelåg lukker af for luftrøret, når vi synker.
Mad galt i halsen kan være livsfarligt
En gang imellem svigter mekanismen, så vi får madstykker ned i luftrøret.
Hvis stykkerne er store og spærrer for luftens passage, kan det være direkte livsfarligt.
Problemet ville ikke eksistere, hvis luftrøret i løbet af vores evolution var blevet helt adskilt fra fødeindtagelsen.
Lille låg lukker mad ude af luftrøret
Selv små madstykker kan lave ravage i luftrøret, og hvis de blokerer passagen, er det livsfarligt. Heldigvis har kroppen et nøje reguleret system, der lukker luftrøret, når du synker en bid.
1. Når du trækker vejret, er en lukkemuskel øverst i spiserøret trukket sammen. Det såkaldte strubelåg er oppe, hvilket betyder, at den lille åbning mellem dine stemmelæber er fritlagt, så luft kan passere til lungerne.
2. Når du synker en klump mad, aktiveres synkereflekser, der skubber strubelåget ned over luftrørets åbning, så maden ikke kan havne i luftrøret. Lukkemusklen i spiserøret afslappes, så maden kan passere til spiserøret. Bagefter sammentrækkes lukkemusklen, og strubelåget går op, så du kan trække vejret ned i lungerne igen.
Luftrør har en smart funktion
Udviklingen er muligvis ikke sket, fordi ulemperne opvejes af nogle mere tungtvejende fordele: De store hulrum i vores næse og mund bruger vi til at opvarme og fugte den luft, vi indånder, så ilten nemmere optages i vores lunger.
Hvis vi bliver for varme, bruger vi den luft, vi udånder, til at nedkøle kroppen, når vi blæser varm damp fra næsens og mundens indre overflader ud.
Hvaler ånder gennem hovedet
Hvaler er de havpattedyr, som er bedst tilpasset til at leve i vand.
De har – modsat fx sæler – udviklet åndehuller oven på hovedet, så de ikke behøver at have hele hovedet over vandet for at få luft i lungerne.
Åndehullernes særlige placering muliggør desuden, at dyrenes luftrør er helt adskilt fra svælget. Dermed har hvaler mindre risiko for at få vand ned i åndedrætssystemet, når de dykker.
Luftrør hjælper med at frembringe lyde
Desuden har udåndingsluften den vigtige funktion, at den hjælper os, og andre landpattedyr, med at frembringe lyde til kommunikation.
Luften moduleres først, når den passerer hulrum i næse og mund, og senere når den kommer forbi tungen og læberne.
Udåndingsluft bliver dermed til alle mulige former for lyd – alt fra små gnaveres stille piben til løvens høje brøl og menneskers varierede tale.