Shutterstock
Hvorfor prutter man

Hvorfor prutter man?

En prut kan skabe en anstrengt atmosfære i en elevator og give røde kinder under sex. Men hvorfor prutter man i grunden?

En prut er en cocktail af gasser

En prut opstår, når en blanding af gasser fra den nedre del af tarmen bliver presset ud gennem anus efter en frivillig eller ufrivillig bevægelse af lukkemusklen.

Prutter består mest af kvælstof, men indholder også andre gasser, som kommer fra kroppens fordøjelsesprocesser. En del af tarmgassen kommer fra den luft, vi sluger, når vi spiser og drikker.

Den anden del opstår som biprodukt under fordøjelsen eller efter en ufuldstændig fordøjelse i maven eller tarmen, når maden nedbrydes af gærceller og bakterier.

Du kan bedre lide din egen prut end andres

Alle menneskers prutter har en helt individuel lugt, der skyldes den specielle sammensætning af bakterier i tarmen.

Blindforsøg har vist, at vi bedst kan lide lugten af vores egne prutter. Videoen giver forklaringen på, hvad der gør lugten af din egen tarmgas udholdelig, mens du bliver frastødt af andres.

VIDEO: Se hvorfor din egen prut lugter sødest:

Hvorfor prutter man æggehørmere?

Den fæle lugt kommer fra små, fede syrer og svovlholdige molekyler, der opstår under nedbrydningen af proteiner.

Hver dag passerer 7-10 liter gas gennem tarmen, men kun en halv liter slipper ud som prutter.