Mange mennesker knækker fingre som en afslappende (tvangs)handling, mens tilskuere ofte væmmes over leddenes poppende lyd.
Måske er myten om, at fingerknækning fører til gigt, opstået som et værn mod væmmelsen. Der findes i hvert fald ingen videnskabelige undersøgelser, der bakker teorien op – tværtimod.
I en undersøgelse fra 2011 sammenlignede den amerikanske læge Kevin D. deWeber røntgenfotografier af hænderne på 215 ældre mennesker, som enten havde knækket fingre regelmæssigt gennem flere år eller aldrig havde gjort det.
MRI-skanninger af det knækkende led viser tydeligt bobledannelsen. Luft siver ind fra omkringliggende væv og udligner trykket. Skanningen til venstre viser en normal hånd og til højre viser en strakt hånd.
Hans undersøgelser viste ingen tegn på, at handlingen skulle være skadelig.
Gigtundersøgelse giver pris i medicin
En knap så videnskabelig undersøgelse foretog den amerikanske læge Donald Unger, som hver dag i 60 år knækkede fingrene på venstre hånd, men undlod at gøre det på højre hånd.
Heller ikke det viste nogen tegn på, at vanen førte til gigt eller andre dårligdomme. Til gengæld sikrede den dedikerede undersøgelse ham den gakkede Ig Nobel-pris i medicin.
Bobler skaber lyden
Lyden af at knække fingre opstår, når fingrene på den ene eller anden måde overstrækkes. Det kan være ved at lægge pres på dem med den anden hånd eller ved at strække sig med fingrene flettet.
Bevægelsen trækker fingerleddene fra hinanden, så luftmolekyler bestående af kvælstof og kuldioxid frigives i ledvæsken med et smæld. Dannelsen af boblerne skaber den umiskendelige lyd.
Omtrent 20 minutter efter at gasserne er frigivet, bliver de integreret i ledvæsken igen, og fingeren kan igen knækkes.
Fingrenes knæk opstår i væsken mellem leddene
Lyden af at knække fingre stammer ikke fra knoglerne eller senerne. Først i 2015 fandt læger ud af, hvordan lyden egentlig opstår.