Kan det virkelig passe, at jeg kan blive blind af at gå fra buldermørke til skarpt sollys?
Jeg har hørt, at det muligt at blive kronisk blind, hvis øjnene bliver udsat for skarpt sollys efter at have vænnet sig til et mørkt rum. Kan det virkelig passe?

På vej ud af mørke tunneler skal øjet vænne sig til sollyset, men forandringen er ikke skadelig.
Pludselige forandringer i lysstyrke kan under normale omstændigheder ikke skade øjet, fordi hjernen uvilkårligt slår blikket væk fra lyskilden eller lukker øjet.
Ellers kunne det forårsage blindhed at åbne øjnene om morgen.
Det skarpe lys fra Solen kan imidlertid godt ødelægge nervecellerne i øjets nethinde, hvis øjet bliver eksponeret for direkte sollys i en længere periode.
Uv-stråler kan skade nethinden
I så fald vil Solens uv-stråler påvirke øjets nethinde til at danne for mange signalstoffer. Signalstofferne kan gøre kemisk skade på såkaldte fotoreceptorer i vævet bagest i øjet og kan ødelægge synet permanent.
Øjenskader fra sollys opstår hyppigt i forbindelse med solformørkelser, hvis beskuere ikke bruger beskyttelsesbriller.
En kort, men kraftig overeksponering af nethinden fra fx en granat eller en laser kan lede til et midlertidigt tab af synet, der normalt fortager sig efter højst ti minutter.
Øjets vagtværn beskytter mod blindhed
Alt for meget lys kan beskadige nerveceller på øjets bagvæg, men normalt kan øjet hurtigt justere lysindfaldet, så synet ikke tager skade.