Vi kender alle følelsen af at være svedige, eller gør vi?
En sjælden tilstand kaldet anidrosis forhindrer nogle folk i at svede, uanset hvor hårdt de knokler i fitnesscenteret. Anidrosis kan i værste fald påvirke hele kroppen, men kan også ramme enkelte områder af huden.
Og det er et problem, da sved er et afgørende element i kroppens nedkølingsproces.
Når kropstemperaturen stiger, registrerer hjernen ændringen og sender via nervesystemet signaler ud til svedkirtlerne. Det får kirtlerne til at udskille varme i form af sveddampe, hvilket nedkøler kroppen.
Menneskekroppen indeholder to-fem millioner svedkirtler, og når vi motionerer under varme forhold, kan de tilsammen udskille helt op mod fire liter væske i timen.
Lav vandforsyning kan bremse sveden
Der kan være flere årsager til, at kroppen ikke kan svede.
Skader i det autonome nervesystem kan svække hjernens evne til at registrere kroppens temperatur eller forhindre nervesignaler i at nå frem til svedkirtlerne.
Problemet kan også opstå i selve svedkirtlerne, der trods signaler fra hjernen ikke er i stand til at danne eller udskille sved; fx kan svedkirtlernes vandforsyning være så lav, at de ikke kan danne sved.
Ud over vand og nervesignaler afhænger svedkirtlernes evne til at fremstille sved af genet ITPR2. En sjælden mutation i genet kan betyde, at man mister evnen til at svede.
Selvom det kan lyde attraktivt at være fri for sved, kan fraværet gå hen og blive skadeligt. Den forringede evne til at nedkøle kroppen øger risikoen for overophedning og hedeslag, som i værste fald kan ende med døden.