I 1977 styrtede et fly ned i et hus, hvor en amerikansk familie på seks sad og så fjernsyn. Mens hele familien slap med livet i behold, omkom alle mennesker om bord.
Det samme gjorde kvinden, der boede i nabohuset - selvom hendes hus ikke have fået en skramme. Dødsårsag: Kvinden var simpelthen død af skræk.
Historien om nabokvinden er langt fra enestående.
Den amerikanske hjerneforsker Dr. Martin Samuels fra Brigham and Women’s Hospital I Boston, USA har fundet hundredevis af eksempler på mennesker, som er døde af skræk, blandt andet raske unge som er døde af hjertestop i forlystelsesparker.
Forklaringen skal findes i den måde hjernen håndterer frygt.
Det sker der, når du bliver bange
1) Når du får nye sanseindtryk, omdanner dine øjne og ører dem til signaler, der sendes til hjerneområdet talamus.
2) Talamus omdirigerer signalerne til hjernens syns- og hørecentre. Her bearbejdes og analyseres indtrykkene, og efter nogen tid sendes de videre til hjernens såkaldte frygtcenter, amygdala.
3) Når amygdala får besked om en fare, konsulterer området hjernens pandelapper, der vurderer faren. Hvis situationen ikke er livstruende, får amygdala beroligende signaler tilbage.
4) Hvis amygdala får nys om en livstruende situation, slår området alarm og advarer bl.a. hypotalamus, hjernestammen og pandelapperne. Reaktionen skaber en intens frygt og forbereder kroppen på kamp eller flugt ved blandt andet at spænde alle muskler.
Chokket skyder genvej
I ekstremt farlige situationer bruger hjernen særlige nervebaner, så du kan reagere lynhurtigt. Chokscener rammer disse nervebaner og igangsætter frygtreaktioner, der sætter fornuften ud af spillet. Derfor reagerer hjernen anderledes på gyserfilmenes chok end normalt.
Normal reaktion
Når du får nye sanseindtryk, omdanner dine øjne og ører dem til signaler, der sendes til hjerneområdet talamus.
Normal reaktion
Talamus omdirigerer signalerne til hjernens syns- og hørecentre. Her bearbejdes og analyseres indtrykkene, og efter nogen tid sendes de videre til hjernens såkaldte frygtcenter, amygdala (blå plet).
Normal reaktion
Når amygdala får besked om en fare, konsulterer området hjernens pandelapper, der vurderer faren. Hvis situationen ikke er livstruende, får amygdala beroligende signaler tilbage.
Normal reaktion
Hvis amygdala får nys om en livstruende situation, slår området alarm og advarer bl.a. hypotalamus, hjernestammen og pandelapperne. Reaktionen skaber en intens frygt og forbereder kroppen på kamp eller flugt ved bl.a. at spænde alle muskler.
Gyser-reaktion
Hvis en gyserfilms chokscener er skræmmende nok, sender talamus signaler direkte til amygdala. Tilskueren når altså ikke at blive bevidst om at have set eller hørt noget. Hvis syns- og lydeffekterne er ekstremt skræmmende, går amygdala uden om de hjernens pandelapper og skruer helt op for kroppens frygtreaktioner.
Når frygten tager over
Men hvis en person oplever noget ekstremt skræmmende, kan amygdala gå uden om hjernens pandelapper og skrue helt op for kroppens frygtreaktioner.
Via det sympatiske nervesystem sender hjernen besked til binyrerne om at udskille stress-hormonerne adrenalin, kortisol og noradrenalin.
Hormonerne bliver ført med blodet rundt i hele kroppen og bevirker blandt andet, at puls og åndedræt stiger, fordøjelsen stopper og store mængder blod ledes til musklerne.
Samtidig nedbryder stofskiftet glukose og fedt, så musklerne kan yde mest muligt.
Hjertet er særligt følsomt over for de store mængder adrenalin, som kan få hjerterytmen helt ud af kontrol.
Derved kan det ikke længere pumpe blodet effektivt rundt i kroppen, og du risikerer at dø.