Det er ikke i bogstavelig forstand muligt at sluge sin tunge. Det kan kun lade sig gøre, hvis tungen er blevet så voldsomt læderet og revet løs, at den ikke længere sidder ordentligt fast i munden.

Så længe tungens væv og det muskulære ophæng i underkæben, tungebenet og kraniekanten er intakte, forbliver den i mundhulen.

Tungen kan dog stadig skabe problemer med at få vejret.

Den kan blokere for vejrtrækningen, når folk mister bevidstheden, fx ved et kollaps som fodboldspilleren Christian Eriksens i EM-kampen mod Finland.

Tungen kan også tilstoppe luftvejene hos en epileptiker, der får et anfald.

Når en person mister bevidstheden, bliver alle musklerne nemlig slappe, og mange af kroppens naturlige reflekser forsvinder.

Hvis den bevidstløse person ligger på ryggen, kan tungen pga. manglende muskelspænding falde tilbage i mundhulen, hvile op ad ganen bagest i munden og blokere for åndedrættet.

Tungen sidder så fast, at den ikke kan sluges. Men når musklerne slapper af, kan den blokere vejrtrækningen.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

1. Tungen sidder fast

Tungen er fast forankret i bl.a. mundgulvet, og i sin normale position lader den luft fra både mund og næse flyde frit ned i luftrøret, selv når du ligger på ryggen.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

2. Tungen falder bagud

Hvis du mister bevidstheden, og tungens otte muskler derfor mister deres spænding, kan tungen falde bagud i mundhulen og tilstoppe luftvejene.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

3. Stabilt sideleje åbner

Når en person bliver lagt i stabilt sideleje, falder tungen skråt fremad i munden og ned mod jorden. Dermed bliver den flyttet væk fra luftrøret, så luften igen kan komme igennem.

Det er formentlig på grund af netop denne type situationer, at vendingen "sluge sin tunge" er opstået, selvom det ikke er fysisk muligt under almindelige omstændigheder.

For at forhindre tungen i at blokere luftvejene anvendes såkaldt stabilt sideleje.

I stabilt sideleje ligger personen, så tungen kun kan falde til den ene side og fremefter i munden.

Fodboldspilleren Christian Eriksen mistede bevidstheden under en fodboldkamp ved EM, og derfor risikerede han, at tungen faldt tilbage i munden og blokerede for vejrtrækningen.

© Shutterstock

Stabilt sideleje modvirker også en anden risiko ved bevidstløshed: At personen kaster op.

Sidelejet betyder nemlig, at opkastet ikke ender i luftrøret og kvæler den bevidstløse, fordi den normale synke- og svælgrefleks er sat ud af kraft.