Når man udsættes for lave temperaturer, registreres det af specielle følelegemer i huden, de såkaldte termoreceptorer. Disse receptorer sender elektrokemiske signaler til rygmarven og videre til hjernen, hvor signalet bearbejdes og tolkes.
Resultatet bliver en bevidsthed om, at det er koldt. Normalt reagerer man ved at tage ekstra tøj på, gå indendørs, tænde for varmen og så videre.
Det er muligt, at man ved målrettet at overhøre signalerne igennem lang tid kan ændre termoreceptorernes elektrokemiske beskeder til hjernen, så man med tiden får en højere kuldetærskel.
Men det er så vidt vides aldrig blevet videnskabelig undersøgt – meget forståeligt, når man tænker på, hvor meget en eventuel forsøgsperson skulle fryse.