Krampe opstår, når en muskel låser sig fast i spændt tilstand. Tilstanden er ofte meget smertefuld og kan vare fra få sekunder til flere minutter.
Den dybere årsag til krampe kendes ikke, men der opstår tilsyneladende rod i kommunikationen mellem hjernen og musklen eller mellem de nervesignaler, som løber inde i musklen.
Signalforvirring udløser krampen
1. Hjernen styrer musklen
Via rygmarven løber nerver, der signalerer til lægmusklen, at den skal slappe af eller trække sig sammen. Nerverne er også i kontakt med sensorer i musklen.
2. Musklen melder tilbage
Sensorerne består af fibre, som gennemvæver musklen. De registrerer løbende musklens tilstand og sender fx besked om, hvornår den har brug for at slappe af.
3. Ubalance giver krampe
Hvis musklen er overanstrengt eller dehydreret, kan det svække de signaler, der får den til at slappe af. Dermed bliver musklen fastholdt i spændt tilstand, så den kramper.
Når krampen rammer, er den bedste behandling at tvinge musklen til at slappe af ved at strække den ud og massere den. Afkøling med en ispose kan også standse krampen og dæmpe smerterne.
Mangel på vand og salt øger risikoen
Flere faktorer øger risikoen for krampe. Med alderen bliver vi mere udsatte, ligesom dårlig form og dehydrering gør musklerne mere sårbare.
Men selv unge, veltrænede sportsfolk kan få krampe i musklerne, når de overbelastes – især hvis det er så varmt, at kroppen via sveden taber store mængder vand og salt.
Natrium, som er en bestanddel i salt, indgår også i dannelsen af de signalmolekyler, som styrer muskelbevægelserne.
Hvis du vil minimere din egen risiko for at få krampe, er det bedste råd at drikke rigeligt og sørge for, at dine muskler får lov at restituere, før du træner næste gang.