Shutterstock
Blodpåsar med olika blodgrupper

Blodtyperne og deres egenskaber

Blodtypen fastlægges ud fra AB0-systemet og Rh-systemet, og forskellen mellem de 8 blodtyper afgøres af strukturen i overfladen på blodcellerne.

Systemet, der inddeler de fire hovedblodtyper, kaldes "AB0" og bygger på, at nogle røde blodcellers overflade er dækket af forskellige antigener, eller sukkerstoffer, kaldet A eller B, mens andre ingen antigener har (0).

Et andet blodtypesystem, Rhesus, inddeler groft sagt blodtyperne i dem, der er indholder antigenet D (Rh-positive), og dem, der ikke gør (Rh-negative). Derfor taler man normalt om otte blodtyper: A, B, AB og 0 i enten Rh-positiv eller Rh-negativ-versionen.

Værd at vide om blodtyper

Blodtyper i Danmark

AB0-systemet og Rh-systemet giver nedenstående samlede blodtypefordeling i Danmark.

Hvis man udelukkende inddeler blodtyperne i Danmark i AB0-systemet, ser fordelingen således ud:

Cirkeldiagram med blodtypefordeling i AB0-blodtyper i Danmark

Blodtypernes fordeling i Danmark i AB0-systemet.

Den mest sjældne og mest almindelige blodtype

Den mest sjældne blodtype er AB RhD negativ, som kun 1 ud af 100 danskere går rundt med. Kun 15 % af befolkningen er rhesus negativ.

Over hver tredje dansker er A RhD positiv, hvilket gør den til den mest almindelige blodtype i Danmark.

Det er en udbredt misforståelse, at der er mindre behov for almindelige blodtyper som A RhD positiv. For selvom det er den mest almindelige blodtype, så er der netop behov for denne type ved mange blodtranfusioner.

0 RhD negativ kan som den eneste blodtype gives til alle patienter, og da kun 6 % af den danske befolkning har denne blodtype, kan den i donationssammenhæng betegnes som den mest sjældne.

Blodtype 0 er beskytter mod sygdomme

Blodtype 0 kan godt kaldes den sundeste blodtype. Et menneskes sundhed afgøres selvsagt af en lang række faktorer, men en række studier har underbygget 0’ernes fordele.

Er dit blod af typen 0, ser du statistisk set frem til et liv uden kræft, hukommelsessvigt og hjerteproblemer.

En undersøgelse har nemlig vist, at folk med blodtype A, B og AB har 15% større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme end dem med type 0.

Desuden ser det ud til, at blodtype 0 også beskytter kroppen mod kræft.

Forskerne mener, at forklaringen skal findes i, at blodtyper som A, B og AB sætter immunforsvaret på overarbejde, så kroppen langsomt risikerer at udvikle kræft, hvorimod 0 er mildere.

Blodtype 0 mindsker risiko for corona-smitte

Personer med blodtype 0 bliver sjældnere smittet med coronavirus sammenlignet med blodtyperne A, B og AB. Det viser et stort dansk forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerne har taget udgangspunkt i 473.654 danskere, der er blevet testet for coronavirus og sammenlignet dem med en kontrolgruppe på mere end 2,2 millioner mennesker.

Blandt de 7422, der fik et positivt testsvar, var der færre, der havde blodtype 0 og flere, der havde blodtype A, B eller AB.

Helt konkret er risikoen for at få coronavirus 13 procent mindre, hvis man har blodtype 0 - og det er uanset, om man er rhesus positiv eller negativ.

Blodtype 0 er altså ikke en garanti mod smitte, og forskerne opfordrer derfor til, at man følger myndighedernes forholdsregler uanset hvilken blodtype, man har.

Hvorfor blodtype 0 har betydning for corona-smitte er endnu uvist, og derfor er yderligere forskning også nødvendig. Forskerne bag projektet håber på, at den nye viden kan gøre os klogere på, hvordan vi kan behandle og forebygge coronavirus.

Blodtype A og AB kan give alvorligt corona-forløb

Hvor blodtype 0 kan give en vis beskyttelse mod coronavirus, tyder det på, at blodtype A og blodtype AB kan øge risikoen, ikke bare for smitte, men også for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19. Det konkluderer en canadisk undersøgelse, der har set på 95 alvorligt syge corona-patienter.

Ifølge forskerne havde patienter med blodtype A eller blodtype AB oftere behov for respirator, hvilket kan indikere, at de i højere grad fik skader på lungevæv som følge af infektionen.

Patienterne med blodtype A eller blodtype AB havde også højere rater af nyresvigt, og generelt var de længere på intensivafdelingerne end patienter med blodtype 0 eller blodtype B.

Ny amerikansk forskning har set nærmere på blodtype A og har fundet ud af, at SARS-CoV-2, har et protein, RBD, der ser ud til at foretrække denne blodtype.

Coronavirus bruger proteinet til at binde sig til celler, og sammenlignet med de andre blodtyper, bandt proteinet sig oftere til cellerne i luftvejene hos blodtype A.

Grafik af corona blandt røde blodceller

Studier har påvist, at folk med blodtyper 0 er bedre stillede mod coronainfektioner.

© Shutterstock

Blodtype AB kan give hukommelsesbesvær

En anden opsigtsvækkende undersøgelse viser, at folk med blodtype AB har hele 82% større risiko for at få problemer med hukommelsen end andre blodtyper.

Forskernes forklaring er, at din blodtype bestemmer, hvordan og hvor let blodet størkner, og at nogle blodtyper størkner lettere, så man får små blodpropper og dermed sværere ved at huske.

Myte: Findes der en blodtype O-personlighed?

I Japan er man vilde med teorien om, at der skulle være sammenhæng mellem blodtype og personlighed. Man bruger gerne blodtypen som pejlemærke ved ansættelser, valg af partner og meget andet.

Hvis du har en blodtype 0-personlighed, er du ifølge teorien ambitiøs, praktisk anlagt og ansvarlig. Der er dog (desværre) ingen videnskabelige studier, der nogensinde har kunne underbygge teorien.

Man arver blodtypen fra sine forældre

Forældre videregiver de gener, der både bestemmer blodtypens placering i AB0-systemet og rhesus-typen for børnene.

A og B vil altid dominere 0, så hvis mor har blodtypen 0, mens far blodtypen A, vil barnet få A. Arver man til gengæld B fra mor og A fra far, får man blodtypen AB. Den eneste mulighed for at få blodtype 0, er hvis begge forældre har det.

Da man arver sin blodtype fra sine forældre, er rhesus positiv eller negativ dermed også arvelig. Forskellen på rhesus positiv og negativ handler om, hvorvidt man har antigener på overfladen af sine røde blodlegemer eller ej.

Det er vigtigt at kende sin Rhesus-status, da blanding af de to blodtyper, kan medføre alvorlige komplikationer for Rh-negative.

Diagram over blodtypefordeling i AB0-systemet på verdensplan

De fire overordnede blodtyper fordeler sig sådan på verdensplan. Men der forekommer også regionale udsving, og i Latinamerika har rigtig mange fx blodtype 0, mens der er flest skandinaver med blodtype A

© Illustreret Videnskab

Blodtype, graviditet og rhesus-immunisering

Når en kvinde bliver gravid, er det vigtigt for hende at vide, om hun er rhesus negativ. Kvinder med rhesus negativ kan nemlig danne antistoffer mod barnets blod, hvis barnet er rhesus positiv.

Det sker, hvis noget af barnets blod passerer over i kvinden i forbindelse med fødslen. Det kan betyde, at moderen udvikler rhesus-antistoffer efter fødslen. Det vil ikke udgøre en risiko under første graviditet.

Under en eventuel efterfølgende graviditet med et rhesus positivt barn, kan antistofferne i værste fald passere over i barnet, angribe dets røde blodlegemer, skabe blodmangel og andre alvorlig sygdomme.

For at undgå dette, vaccinerer man rhesus negative kvinder med stoffet Anti-D efter hver fødsel.

Man skal være mest opmærksom, hvis man som kvinde er rhesus negativ, mens faren til barnet er rhesus positiv - da rhesus positiv er dominerende.

To rhesus negative forældre kan dog i sjældne tilfælde godt få et rhesus positivt barn. Derfor tester man som udgangspunkt alle rhesus negative mødre

Læs mere om rhesus-immunisering.

Hvor kan jeg se min blodtype?

Din blodtype er registreret, hvis du har fået foretaget en specifik prøve for blodtypebestemmelse. I det tilfælde kan du logge ind på sundhed.dk og under laboratoriesvar se din blodtype.

Hvis du har doneret blod og er bosat i Region Hovedstaden, kan du logge ind på givblod.dk for at se din blodtype.

I sidste ende kan du købe en blodtypetest og få svar inden for kort tid.

Myte: Spis efter din blodtype

Tilhængere af blodtypediæten har i mange år påstået, at man bør spise en kost tilrettelagt efter sin blodtype. Teorien stammer fra den naturopatiske læge, Peter J. D’adamo, der udgav bogen “Spis efter din blodtype: blodtypediæten”.

Ligesom myten om, at blodtypen skulle være afgørende vores personlighed, findes der ikke evidens, der kan verificerer blodtypediætens validitet.

Blodtypediæten handler dog i grove træk om at spise sundt og varieret, hvilket gør, at det aldrig kan være decideret usundt at følge denne diæt.

At spise efter sin blodtype kan dermed sagtens have gavnlige effekter som vægttab, men det har ikke noget med blodtypen at gøre.

Hvem kan give blod til hvem?

I forbindelse med bloddonation er det selvfølgelig vigtigt, at donors og modtagers blod er kompatible. Her er oversigten over, hvem der kan give blod til hvem:

Rhesus negativ kan gives til en modtager med både rhesus negativ og positiv. Det gælder ikke omvendt.

  • A blod kan bruges til andre A og AB-modtagere.
  • B blod kan gives til B og AB-modtagere
  • 0 blod kan gives til alle.

Normalt bestemmer man selvfølgelig blodtypen og matcher, men i alvorlige og tidsknappe nødstilfælde, der kræver øjeblikkelig blodtransfusion, giver man patienter en portion 0 RhD negativ.

Blodtype 0 Rhd negativ kaldes nemlig for universal blod eller akutblod, da ingen modtagere vil danne antistoffer imod det. I udbud/efterspørgsels-logik er 0 RhD negativ derfor den mest sjældne blodtype.

Krydsningsskema over hvilke blodtyper og antigener i AB0-systemet, der passer sammen.

Krydsningsskema over blodtyperne i AB0-systemet med antistoffer og antigener.

© Shutterstock