Blodtyperne og deres egenskaber

AB0-systemet og Rh-systemet giver nedenstående samlede blodtypefordeling i Danmark.

Den mest sjældne blodtype er AB RhD negativ, som kun 1 ud af 100 danskere går rundt med. Kun 15 % af befolkningen er rhesus negativ.

Over hver tredje dansker er A RhD positiv, hvilket gør den til den mest almindelige blodtype i Danmark.

Det er en udbredt misforståelse, at der er mindre behov for almindelige blodtyper som A RhD positiv. For selvom det er den mest almindelige blodtype, så er der netop behov for denne type ved mange blodtranfusioner.

0 RhD negativ kan som den eneste blodtype gives til alle patienter, og da kun 6 % af den danske befolkning har denne blodtype, kan den i donationssammenhæng betegnes som den mest sjældne.

Blodtype 0 kan godt kaldes den sundeste blodtype. Et menneskes sundhed afgøres selvsagt af en lang række faktorer, men en række studier har underbygget 0’ernes fordele.

Er dit blod af typen 0, ser du statistisk set frem til et liv uden kræft, hukommelsessvigt og hjerteproblemer.

En undersøgelse har nemlig vist, at folk med blodtype A, B og AB har 15% større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme end dem med type 0.

Desuden ser det ud til, at blodtype 0 også beskytter kroppen mod kræft.

Forskerne mener, at forklaringen skal findes i, at blodtyper som A, B og AB sætter immunforsvaret på overarbejde, så kroppen langsomt risikerer at udvikle kræft, hvorimod 0 er mildere.

I Japan er man vilde med teorien om, at der skulle være sammenhæng mellem blodtype og personlighed. Man bruger gerne blodtypen som pejlemærke ved ansættelser, valg af partner og meget andet.

Hvis du har en blodtype 0-personlighed, er du ifølge teorien ambitiøs, praktisk anlagt og ansvarlig. Der er dog (desværre) ingen videnskabelige studier, der nogensinde har kunne underbygge teorien.

Forældre videregiver de gener, der både bestemmer blodtypens placering i AB0-systemet og rhesus-typen for børnene.

A og B vil altid dominere 0, så hvis mor har blodtypen 0, mens far blodtypen A, vil barnet få A. Arver man til gengæld B fra mor og A fra far, får man blodtypen AB. Den eneste mulighed for at få blodtype 0, er hvis begge forældre har det.

Da man arver sin blodtype fra sine forældre, er rhesus positiv eller negativ dermed også arvelig. Forskellen på rhesus positiv og negativ handler om, hvorvidt man har antigener på overfladen af sine røde blodlegemer eller ej.

Det er vigtigt at kende sin Rhesus-status, da blanding af de to blodtyper, kan medføre alvorlige komplikationer for Rh-negative.

Når en kvinde bliver gravid, er det vigtigt for hende at vide, om hun er rhesus negativ. Kvinder med rhesus negativ kan nemlig danne antistoffer mod barnets blod, hvis barnet er rhesus positiv.

Det sker, hvis noget af barnets blod passerer over i kvinden i forbindelse med fødslen. Det kan betyde, at moderen udvikler rhesus-antistoffer efter fødslen. Det vil ikke udgøre en risiko under første graviditet.

Under en eventuel efterfølgende graviditet med et rhesus positivt barn, kan antistofferne i værste fald passere over i barnet, angribe dets røde blodlegemer, skabe blodmangel og andre alvorlig sygdomme.

For at undgå dette, vaccinerer man rhesus negative kvinder med stoffet Anti-D efter hver fødsel.

Man skal være mest opmærksom, hvis man som kvinde er rhesus negativ, mens faren til barnet er rhesus positiv - da rhesus positiv er dominerende.

To rhesus negative forældre kan dog i sjældne tilfælde godt få et rhesus positivt barn. Derfor tester man som udgangspunkt alle rhesus negative mødre

Læs mere om rhesus-immunisering.

Din blodtype er registreret, hvis du har fået foretaget en specifik prøve for blodtypebestemmelse. I det tilfælde kan du logge ind på sundhed.dk og under laboratoriesvar se din blodtype.

Hvis du har doneret blod og er bosat i Region Hovedstaden, kan du logge ind på givblod.dk for at se din blodtype.

I sidste ende kan du købe en blodtypetest og få svar inden for kort tid.

Tilhængere af blodtypediæten har i mange år påstået, at man bør spise en kost tilrettelagt efter sin blodtype. Teorien stammer fra den naturopatiske læge, Peter J. D’adamo, der udgav bogen “Spis efter din blodtype: blodtypediæten”.

Ligesom myten om, at blodtypen skulle være afgørende vores personlighed, findes der ikke evidens, der kan verificerer blodtypediætens validitet.

Blodtypediæten handler dog i grove træk om at spise sundt og varieret, hvilket gør, at det aldrig kan være decideret usundt at følge denne diæt.

At spise efter sin blodtype kan dermed sagtens have gavnlige effekter som vægttab, men det har ikke noget med blodtypen at gøre.

I forbindelse med bloddonation er det selvfølgelig vigtigt, at donors og modtagers blod er kompatible. Her er oversigten over, hvem der kan give blod til hvem:

Rhesus negativ kan gives til en modtager med både rhesus negativ og positiv. Det gælder ikke omvendt.

• A blod kan bruges til andre A og AB-modtagere.
• B blod kan gives til B og AB-modtagere
• 0 blod kan gives til alle.

Normalt bestemmer man selvfølgelig blodtypen og matcher, men i alvorlige og tidsknappe nødstilfælde, der kræver øjeblikkelig blodtransfusion, giver man patienter en portion 0 RhD negativ.

Blodtype 0 Rhd negativ kaldes nemlig for universal blod eller akutblod, da ingen modtagere vil danne antistoffer imod det. I udbud/efterspørgsels-logik er 0 RhD negativ derfor den mest sjældne blodtype.