GyserBlodprop

Gyserfilm kan slå dig ihjel

Vinterhalvåret er sæson for gyserfilm. Men pas på! Ny forskning viser, at de fiktive rædsler øger din risiko for at få en blodprop.

30. oktober 2018 af Rikke Jeppesen og Gorm Palmgren

Selv om du sidder trygt i et biografsæde, kan en gyserfilm skræmme dig så voldsomt, at du kommer i livsfare.

Forskning afslører, at en ulækker gyser øger risikoen for at få en blodprop med hele 19%.

Den hollandske læge Frits Rosendaal satte 24 personer til at se filmen ”Insidious”, hvor djævlelignende væsner besætter en drengs krop.

Efter visningen afslørede blodprøver, at publikum havde markant flere blodproteiner end før filmen.

Ekstra proteiner tykner blodet

Forsøgspersonernes kroppe havde skruet op for den såkaldte koagulations-faktor VIII. Proteinet svømmer rundt i blodet og holder øje med, om der er gået hul på en blodåre.

Hvis der er hul, igangsætter proteinet en biokemisk dominoeffekt, der får et spind af proteiner til at forsegle hullet.

Se traileren for "Insidious" (der betyder "snigende") – hvis du tør:

I livstruende situationer skruer kroppen op for proteinet for hurtigt at kunne forhindre blodtab. Hjernen kan dog ikke altid skelne mellem virkelige farer og effekter i en gyserfilm – og det betyder, at kroppen er unødigt på vagt.

De mange blodproteiner er overflødige og øger faktisk risikoen for, at blodet koagulerer til en livstruende blodprop.

Kom helt ind i kroppen

Bliv klogere på, hvordan skjulte sanser, elektriske signaler og millioner af blodceller hele tiden arbejder for at holde dig i live med Illustreret Videnskab.

Lige nu får du:

  • 2 numre af Illustreret Videnskab.
  • En smart blodtryksmåler med digital hukommelse.
  • Det digitale særtillæg "Din geniale krop".
  • Fri adgang til de sidste 12 numre digitalt.

For kun 89,- HER.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.