Forskellige blodtyper skyldes, at mennesker har forskellige molekyler på overfladen af de røde blodlegemer.
Hos mennesker findes der mange blodtypesystemer, men et af de vigtigste, når man skal finde egnede bloddonorer, er det såkaldte AB0-system.
Der findes i alt fire forskellige blodtyper i AB0-systemet:
- Blodtype A
- Blodtype B
- Blodtype 0
- Blodtype AB
Sukkermolekyler bestemmer din blodtype
Mennesker med blodtype 0 har et kulhydrat på overfladen af de røde blodlegemer, som hedder H-antigen.
Hos mennesker med blodtype A sidder der et sukkermolekyle bundet til H-antigenet, som hedder N-acetyl-galaktosamin.
Hos mennesker med blodtype B er det sukkermolekylet galaktose, der sidder fast på H-antigenet. Mennesker med blodtypen AB har både N-acetyl-galaktosamin og galaktose på H-antigenet.
Mennesker med forskellige blodtyper har forskellige gener for de enzymer, der sætter sukkermolekyler fast på H-antigenet.
Mutationer er skyld i forskellige blodtyper
A-genet koder for et enzym, der sætter N-acetyl-galaktosamin på H-antigenet, mens B-genet koder for et enzym, der sætter galaktose på.
A-genet eksisterede først, og B-genet er på et tidspunkt opstået fra A-genet ved tilfældige mutationer.
0-genet er også opstået fra A-genet ved tilfældige mutationer, men i dette tilfælde er det mutationer, som har ødelagt genet, så der slet ikke bliver lavet noget enzym.
Mutationer opstår hele tiden i dna’et på grund af uv-stråling, kemiske stoffer eller fejl, når dna’et bliver kopieret ved celledeling.
I de fleste tilfælde bliver mutationerne ikke givet videre til næste generation, da mange gener er livsnødvendige. Derfor kan et befrugtet æg med en mutation ikke udvikle sig til et barn.
De forskellige blodtyper er kendetegnet ved deres antigener eller mangel på samme.
Din blodtype giver dig særlige fordele
Der findes også en del gener, som ikke er direkte livsnødvendige, men som det er en fordel at have. For den type gener, kan man finde mennesker, der har en defekt version af genet, men de er som regel sjældne.
Blodtype 0, der skyldes et defekt gen, er mærkeligt nok ikke sjælden: 41 procent af danskerne har faktisk blodtype 0. Der må altså være en fordel ved at have det defekte gen.
En mulig forklaring er, at antistofferne mod A- og B-formerne af H-antigenet, som findes i blodet hos personer med blodtype 0, spiller en rolle i kampen mod infektion med nogle bakterier og beskytter mod malaria.
Mennesker med blodtype 0 er dog mere følsomme over for andre bakterier og kolera. Derfor er der altså både fordele og ulemper ved de funktionelle gener A og B og det defekte gen 0, og det er grunden til, at alle tre gener forekommer.
AB0-systemet findes hos mennesker, chimpanser, gorillaer, orangutanger og bavianer. Det er opstået i en fælles forfader og findes derfor hos disse arter i forskellige udgaver, da der er sket nye mutationer.
Hos mennesker findes der flere andre blodtypesystemer, og andre dyrearter igen har helt andre blodtypesystemer. Fx er det vigtigste blodtypesystem hos hunde DEA-1 – dog erythrocyte antigen.