Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Kvinders blodtryk stiger tidligere end mænds

Forskere har afsløret en forskel på mænd og kvinder, der kan være afgørende for kvinders helbred. Det viser sig nemlig, at kvinders blodtryk allerede begynder at stige i en ung alder – og det tilmed i et hurtigt tempo.

Den mandlige og kvindelige biologi er forskellig på mange måder. Og nu har forskere afsløret endnu en forskel, der kan få stor betydning for kvinders sundhed i fremtiden.

I en stor undersøgelse publiceret i tidsskriftet JAMA cardiology konkluderer amerikanske forskere, at kvinder har et andet blodtryksmønster end mænd.

Ved at analysere blodtryksmålinger fra 32.833 mennesker over fire årtier stod det nemlig klart, at kvinders blodtryk allerede begynder at stige omkring 30-årsalderen. Det er ifølge forskerne meget tidligere end den generelle tendens for mænd.

Og ikke nok med det.

Kvindernes blodtryk ser også ud til at stige langt hurtigere og endda fortsætte i det tempo resten af livet.

Vidste du, at du kan få en blodtryksmåler med i velkomstgave, når du vælger at abonnere på Illustreret Videnskab?

Forskellen mellem mænd og kvinder sås i begge blodtryksværdier - det systoliske og diastoliske blodtryk.

Ved normalt blodtryk er det systoliske blodtryk 120 eller under, mens det diastoliske er 80 eller under - altså 120/80. Er det systoliske blodtryk derimod 140 og det diastoliske blodtryk 90, har man forhøjet blodtryk.

Digital blodtryksmåler

Hvad er systolisk og diastolisk blodtryk?

Blodtrykket angives med to forskellige tal - et tal for det systoliske blodtryk og et tal for det diastoliske blodtryk. På en digital blodtryksmåler aflæses det systoliske blodtryk som det højeste tal i toppen og det diastoliske blodtryk som det laveste i bunden.

Det systoliske blodtryk er en måling af det maksimale tryk i en pulsåre, når hjertet trækker sig sammen og sender blod ud i kroppen. Det systoliske blodtryk kaldes derfor også for slagtrykket, og et normalt systolisk blodtryk er på 120 eller derunder.

Det diastoliske blodtryk er et udtryk for trykket i pulsårene mellem hjertets slag, og derfor kaldes det diastoliske blodtryk også for hviletrykket. Et normalt diastolisk blodtryk er på 80 eller derunder.

Forskerne bag undersøgelsen kender endnu ikke den præcise årsag til de forskellige blodtryksmønstre, men flere faktorer spiller formentlig ind.

Kvinder har fx generelt mindre blodårer end mænd, hvilket kan gøre dem mere udsatte. Derudover er graviditeter og hormonelle udsving omkring menstruation også kendt for at øge blodtryk i forskellig grad.

Uanset årsag håber forskerne, at læger fremadrettet vil have fokus på blodtryk blandt yngre kvinder. Nu tidligere man opdager og behandler forhøjet blodtryk, nu mindre er risikoen for at udvikle de hjerte-kar-sygdomme, der hvert år slår mange millioner ihjel.

Højt blodtryk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Forhøjet blodtryk er en af de største risikofaktorer, når det gælder udvikling af hjerte-kar-sygdomme som fx åreforkalkning, rytmeforstyrrelser, slagtilfælde og blodpropper.

Det skyldes, at den høje blodtryk kan ødelægge blodkarrenes indre struktur, hvilket fx kan skabe fedtophobning langs blodkarrenes væg og derved hindre blodgennemstrømningen.

Det kan over tid give en blodprop eller udvikle til et slagtilfælde, fordi hjertet længe har måtte kæmpe for at forsyne kroppen med iltholdigt blod.

Mænd udvikler generelt hjerte-kar-sygdomme tidligere end kvinder, men det er oftest kvinder, der dør af det. Mere end halvdelen af Europas kvinder dør af en hjerte-kar-sygdom, mens dødeligheden 'kun' er på 42 procent for de europæiske mænd.

Hjertet slår 100.000 gange om dagen for at pumpe iltholdigt ilt rundt i kroppen. Men opgaven kan blive hård for den arbejdsomme muskel, hvis forhøjet blodtryk har ødelagt blodkarrene.

Højt blodtryk kan være svært at opdage

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har hver femte forhøjet blodtryk. Alligevel er der mange mennesker, der ikke ved, at de lider af det.

Årsagen er, at forhøjet blodtryk kan være symptomfri. Nogle mennesker kan dog mærke gener som let hovedpine, mild svimmelhed og hjertebanken.

Det kan derfor være en god idé at få målt sit blodtryk regelmæssigt. Blodtrykket kan fx måles med en digital blodtryksmåler, der kan bruges i hjemmet, og som er let at anvende og aflæse.

Når du vælger at abonnere på Illustreret Videnskab kan du lige nu få en blodtryksmåler som velkomstgave.

Blodtryksmåleren giver præcise målinger, overholder alle gældende standarder og giver mulighed for, at op til to personer kan følge deres historik og blive endnu klogere på deres blodtryk og helbred.

Bliv klogere på dit blodtryk: Få en blodtryksmåler og et abonnement på Illustreret Videnskab

Digital blodtryksmåler

Du behøver ikke at tage til lægen for at måle dit blodtryk. Når du vælger at abonnere på Illustreret Videnskab, kan du nemlig få denne digitale blodtryksmåler med som velkomstgave.

Læs også:

Kredsløbet

Er lakrids dårligt for hjertet?

1 minut
Kredsløbet

Ny opdagelse: Sådan kan vi lægge astronauter i dvale

3 minutter
bloeddruppel
Kredsløbet

10 blodige fakta

5 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul