Shutterstock
Kvinde vågner igen efter at have indåndet lugtesalt.

Lugtesalt vækker dig med kvælningssignaler

Når en bokser bliver slået omkuld, trækker man lugtesalten frem. Den lille brune flaske placeres under næsen, og så kommer bokseren til sig selv. Men lugtesalt er langtfra en konventionel opkvikker.

Ammoniakdampene i lugtesalt vækker os ved at sætte kroppen i akut alarmberedskab.

Lugtesalt bliver i dag for eksempel brugt til at få boksere og andre atleter op, hvis de er gået ud efter et hårdt slag mod hovedet.

Krystaller afgiver dampe

Lugtesalt er krystaller af forbindelsen ammoniumkarbonat, som udskiller de stærkt irriterende ammoniakdampe, som man kender fra tredobbelt salmiakspiritus.

Shutterstock

Spiritus irriterer kroppen

Dampene inhaleres, og i slimhinderne i næsen og lungerne omdannes det til det basiske opløsningsmiddel salmiakspiritus (NH4OH), som irriterer vævet.

Shutterstock

Lunger reagerer mod kvælning

Irritationen advarer om kvælningsfare og udløser en refleks, der via rygmarven får åndedrætsmusklerne til at trække sig sammen, hvilket stimulerer vejrtrækningen.

Shutterstock

Kroppens alarmklokker ringer

Irritationen aktiverer det sympatiske nervesystem, der sætter kroppen i alarmtilstand. Denne tilstand udløser “kæmp eller flygt”-responsen, som får patienten til at vågne.

Shutterstock