Mælkesyre er en syre, der dannes i forskellige organismer under iltfrie forhold.
Mælkesyre dannes for eksempel i de mælkesyrebakterier, du finder i din yoghurt og i dine muskelceller, når du sprinter for at nå bussen.
Du har måske oplevet, at det begynder at syre i benene under en intens løbetur eller ved hård styrketræning. Det er et tegn på, at der er dannet mælkesyre i dine muskler.
Hvad er mælkesyre?
Mælkesyre er en syre, der går under den kemiske formel CH3CH(OH)COOH. Når det syrer i benene skyldes det, at der er sket en ophobning af mælkesyre i dine muskler.
Mælkesyre dannes nemlig som et affaldsprodukt fra den energi, du omsætter under intens fysisk træning.
Når vi sidder stille, har vi kun små mængder af mælkesyre i blodet svarende til omkring 1,5 mmol.
Denne koncentration øges ved hård fysisk aktivitet, hvor mælkesyren kan give en sviende fornemmelse i musklerne. Det kan føles ubehageligt, når musklerne ‘syrer til’, men det er helt ufarligt.
Heldigvis forsvinder ømheden igen, når du mindsker intensiteten af din træning. Du behøver derfor ikke stoppe med at træne, når du mærker mælkesyren, men kan ofte nøjes med sænke tempoet.
Ved aerob respiration skal cellerne bruge ilt for at danne ATP, mens de ved anaerob energiomsætning danner ATP og mælkesyre uden ilt.
Hvordan dannes mælkesyre i musklerne?
Mælkesyre opstår som et restprodukt af glykolysen, hvis der ikke er ilt til stede.
Glykolysen er en proces, der sker i kroppens celler, hvor glukose spaltes og omdannes til pyruvat. Herefter omdannes pyruvat til ATP, altså energi.
Når kroppen omdanner pyruvat til energi, sker det enten ved en aerob energiomsætning eller en anaerob energiomsætning.
Mens aerob energiomsætning kræver ilt, altså respiration, til at omdanne næringsstoffer til ATP, så sker den anaerobe energiomsætning helt uden brug af ilt.
Når kroppen arbejder hårdt som på en løbetur, kan man nå til et punkt, hvor iltproduktionen ikke kan følge med.
I stedet for aerob energiomsætning begynder kroppen derfor at danne energi ved anaerob energiomsætning, og som et restprodukt heraf dannes der mælkesyre (laktat).
Når det begynder at syre i benene, er det derfor et tegn på, at der ikke længere er ilt nok i blodet til at holde mælkesyreniveauet nede.
Det sker ved relativt høje arbejdsintensiteter såsom ved intensiv styrketræning eller sprint, hvor pulsen når op på et niveau, hvor iltproduktionen ikke længere kan følge med.
Det er dog ikke skadeligt, men blot et tegn på, at musklerne yder deres maksimale. Så snart intensiteten sænkes, vil kroppen kunne transportere ilt nok rundt i blodet til, at mælkesyreniveauet falder igen.
Ved høj puls begynder den anaerobe energiomsætning, hvor der dannes mælkesyre.
Mælkesyre - ven eller fjende?
Når musklerne syrer til ved hård fysisk træning, oplever mange, at blive trætte i musklerne. I mange år har man antaget, at mælkesyren var skyld i denne muskeltræthed, men det er langtfra hele sandheden.
Selvom oplevelsen af at syre til ofte opstår samtidig med en mærkbar muskeltræthed, peger forskere fra Aarhus Universitet på, at det ikke er mælkesyren, der er skyld i trætheden. Tværtimod kan de påvise, at mælkesyren beskytter mod træthed.
Faktisk er mælkesyren nødvendig for, at idrætsudøvere kan yde deres bedste, eftersom mælkesyren bidrager til, at kroppen kan arbejde i længere tid og ved en højere hastighed.
Mælkesyren er altså ikke en fjende, der sætter en stopper for din træning, men snarere en ven, der hjælper dig med hurtigt at omsætte energi ved intensiv fysisk aktivitet.
Ved anaerob respiration sker der en fermentering, som enten danner ethanol (alkohol) eller laktat (mælkesyre).
Udnyt mælkesyren til din fordel
Nogle gange vil man gerne presse sig selv lige til grænsen for, hvad kroppen kan klare. Her kan mælkesyren være en indikator for, hvornår du skal øge eller sænke intensiteten af din træning.
Du kan for eksempel udnytte mælkesyren ved at tage tre korte, intensive spurter, hvor du lige akkurat når til det punkt, hvor det begynder at syre i benene, men uden at du mister pusten.
Læs også: Hvorfor er musklerne ømme to dage efter træning?
Hvis du med jævne mellemrum presser kroppen til det punkt, hvor der dannes mælkesyre i musklerne, vil du med tiden opleve, at du kan yde mere under din sædvanlige træning.
Under glykolysen dannes der pyruvat, som ved anaerob respiration danner enten ethanol eller laktat.
Mælkesyre bruges i fødevareproduktion
Udover at være et restprodukt i vores celler, fremstilles mælkesyre også industrielt enten ved syntetiske metoder eller ved fermentering.
Indenfor fødevareproduktion anvendes mælkesyre blandt andet som konserveringsmiddel, som surhedsregulerende middel i forbindelse med ostefremstilling og i produktionen af syrnede mælkeprodukter.
Når du for eksempel spiser yoghurt til morgenmad eller syltede agurker på din leverpostejmad, er det altså et produkt af blandt andet fermenterede mælkesyrebakterier.