Det kan godt lade sig gøre at bære på sin ufødte tvilling i kroppen. Syndromet kaldes på latin fetus in fetu, som direkte oversat betyder "foster i fosteret". Det er dog uhyre sjældent og forekommer formentlig kun i omkring ét ud af 500.000 tilfælde.
Syndromet opstår, når et befrugtet æg deler sig i to, hvilket normalt resulterer i enæggede tvillinger. Men i enkelte tilfælde omslutter det ene foster af ukendte årsager det andet og optager det i kroppen.
Det foster, som er blevet indfanget, lever herefter en tilværelse som en parasit, der får næring fra sin værtstvillings blod. Men som regel bukker parasitten under i løbet af graviditetens første tre måneder.
Typisk befinder parasittvillingen sig i maveredionen hos sin vært, nærmere bestemt bag bughinden, men den kan også sætte sig i fx hjernen eller brystkassen.
Fosteret stikker frem som en svulst
I ni ud af ti tilfælde bliver det uudviklede foster opdaget, inden værtstvillingen er halvandet år gammel, fx fordi det kan ses som en svulst, eller fordi røntgenbilleder afslører det. I nogle tilfælde kan ultralydsundersøgelser allerede i graviditeten vise parasitten.
En uudviklet tvilling i kroppen er oftest placeret i bughulen. Den kan have anlæg til lemmer (1) og organer (2), men har aldrig nogen hjerne.
Et fetus in fetu kan veje fra ganske få gram op til to kg, og det måler oftest mellem 3 og 25 centimeter i længden. Fosteret kan have skelet, hud, indre organer og måske også ansats til arme eller ben, men det er altid uden hjerne.
