Under graviditeten udveksler mor og barn celler med hinanden gennem moderkagen.
Undersøgelser har vist, at op mod 80 procent af alle mødre, som netop har født et drengebarn, har celler med det mandlige Y-kromosom i kroppen, som altså stammer fra barnet.
Flere generationer i samme krop
Flertallet af cellerne cirkulerer i morens blod og bliver fjernet af immunforsvaret i løbet af få timer.
Enkelte sætter sig dog i morens væv, hvor de vokser og bliver en fast del af hende.
Samtidig kan barnet bære nogle af morens celler og endda give dem videre til sit eget barn.
På den måde indeholder alle mennesker celler fra flere generationer.
Celler kan hjælpe med at reparere organer
Undersøgelser af mennesker og forsøg på rotter har vist, at morens lever, nyrer og skjoldbruskkirtel kan indeholde celler fra barnet, og at de nye celler fungerer ligesom morens egne celler.
Forskerne mener, at stamceller er vandret gennem moderkagen hen til organerne, som formentlig har haft en skade.
Barnets stamceller er kommet til hjælp og har udviklet sig til netop den celletype, der var brug for til at reparere skaden i organet.
Naturens egen stamcellebehandling
Under graviditeten kan stamceller fra barnet vandre gennem moderkagen og reparere skader i fx lever, nyrer eller skjoldbruskkirtel.
Efter at barnet er født, har både mor og barn hinandens celler i kroppen.
Når barnet selv bliver gravid, indeholder hun celler fra tre generationer.
Celler kan give autoimmune sygdomme
Udvekslingen af celler mellem mor og barn kan også give autoimmune sygdomme, hvis morens immunforsvar angriber de fremmede celler.
En undersøgelse af 20 kvinder, der alle havde født en søn og havde fået en sygdom i skjoldbruskkirtlen, viste, at 12 ud af 20 kvinders kirtel indeholdt mandlige celler.
Hos de otte kvinder med sunde skjoldbruskkirtler fandt forskerne ingen spor af mandlige celler.